{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
13.893 visninger | Oprettet:

Påhængsmotor, ny serviceret, vil ikke starte {{forumTopicSubject}}

Hej med jer

Jeg købte for nyligt en 90 HK Mercury 4-taks påhængsmotor (og båd) - den havde stået stille 4 år, så jeg fik lavet fuldt service hvor alt det gængse blev skiftet. Derudover blev karburatorene renset da de bestemt ikke havde haft godt af at stå stille så længe.
Han startede den på værkstedet da jeg hentede den - den startede ikke helt nemt, men det skulle eftersigende være pga. karburatorene og han syntes at jeg skulle tage ud og sejle nogle ture så ville han efterjusterer dem igen.

Nu har jeg så forsøgt at sejle 2 gange - første gang kunne jeg næsten ikke få den i gang, men fik efter meget besvær gang i motoren - den gik dog ud så snart jeg gik i tomgang.

2. gang (i dag) prøvede jeg igen, men kan slet ikke få gang i den nu - den er ikke en gang tæt på, og efter at have forsøgt lidt ville den kun køre 1 omgang når jeg drejede nøglen, så begyndte startmotoren at stå og "klikke" ...

Jeg har sikret af dødmandsknappen ikke er aktiveret
Jeg har pumpet benzinpumpen så den er hård, og sikret at luftventilen på dunken er åben
Jeg har prøvet at give lidt gas på håndtaget når jeg starter den, og justerer lidt på tomgangs-skruen.

Nogen som helst der har en ide om hvad det kan være, eller hvordan jeg kommer videre herfra? Eller endnu bedre ville selvfølgelig være, en som havde forstand på motorer som havde tid og lyst til at tage et hurtigt kik på den - jeg køre den gerne til personen, eller en nærliggende havn (bor selv i Storkøbenhavn)

Håber at få noget hjælp - det er godt nok en lidt skidt fornemmelse at have købt sin første motorbåd for en måned siden, og endnu ikke have haft sin første tur.

MVH
Morten


Spar penge på din bilforsikring

Kommentarer på:  Påhængsmotor, ny serviceret, vil ikke starte
  • #1   17. jul 2013 hvor er du fra ?

  • #2   17. jul 2013 Det lyder som om at der ikke er mere strøm på batteriet og derfor er det kun relæ´et på starteren du kan høre.. oplad batteriet og så kan du forsøge at starte igen.

    Men typisk ved karburator rens er det ikke sikkert at det lykkedes første gang og som det lyder på det du skriver, så skal de have en gang ultralydsrens igen (jeg formoder at de er blevet ultralydsrenset, for ellers kan det være det samme)

    Hvis først der er bøvl med karburatorene kan det være noget værre bøvl og ofte en dyr fornøjelse og derfor er det så super vigtigt at have et rigtigt kvalitets vandudskiller filter på,


  • #3   17. jul 2013 Mit svar er at køre den tilbage på det værksted der har serviceret den.. Som du nævner siger han selv at han gerne vil efterjustere..
    Surt for dig at have den 1. Båd der ikke gider.. Håber den kommer iorden og du får glæde af din båd som alle os andre..
    Mvh Jens


  • #4   17. jul 2013 Når den klikker. Er det fordi den er tappet for strøm. Ps du er sgu da heldig smiley
    Har tid efter denne weekend hvis du gider kører til næstved. Men det er sgu en dårlig mekker hvis han tager 9 kg for service og motor så ikke virker bagefter. Har du fundet og brugt chocker ved start


  • #5   17. jul 2013 Hvad siger kompressions testen på cylinderne

  • #6   17. jul 2013 Tjek også at polerne er skruet godt fast - hvis de ikke er det kan starteren muligvis ikke trække ordenlig strøm, selvom batteriet er helt opladt...

  • #7   17. jul 2013 Hvor står der at det har kostet 9000,- ??

    Jeg vil nu mene det er en fair pris for service og ultralydsrens af karburator. Hvis det naturligvis virkede.. smiley

    Men igen, har det først sat sig på karburatorene kan der gå mange rens til før det virker og i værste fald skal der skiftes en karburator eller 2 ud..


  • #8   17. jul 2013 Jeg er fra Rødovre - båden ligger på trailer nu.

    Jeg har faktisk lige opladt batteriet, dog lagde jeg mærke til at da jeg satte laderen på viste den at batteriet var 100% opladt .. jeg slog det dog hen, og lod bare laderen sidde natten over - men det kan være at den ikke har ladet ordentligt så ..

    De blev netop renset i ultralyd 2 gange - da 1 gang ikke var nok.

    Jeg kan selvfølgelig godt kontakte ham igen, jeg har bare allerede brugt langt flere penge på den end forventet, så jeg håbede lidt at nogen havde nogen ideer så jeg måske kunne få liv i den uden at skulle poste flere penge i den.

    omc: Jeg endte med at vælge et andet værksted, så jeg har "kun" givet ca. 7.000 for servicet, men det var inkl. 2 ultralyd af kaburatorer. kompressionstest på cylindere ved jeg ikke noget om ... hvis det er foretaget.

    Jeg sikrer mig at batteriet er ordentligt ladet og at polerne er ordentligt forbundet!


  • #10   18. jul 2013 Lyder som en dum bemærkning det her, men tjek lige at din tændrørshætter er sat ordentligt på, jeg prøvede det samme med min for nogle år siden. Jeg havde lige skiftet tændrør og bad min søn om at sætte hætterne på, men han var så "kun" 8 år og havde fået dem trykket ind og "klikket" og der lavede min samme nummer smiley

  • Jesper K
    Jesper K Tilmeldt:
    jun 2013

    Følger: 1 Emner: 3 Svar: 6
    #11   18. jul 2013 Det er vel ikke " Ballerup Marine Service " der har udført " servicen "....?

  • #12   18. jul 2013 Palle - det er naturligvis også en løsning, men som jeg skriver vil jeg helst undgå at poste endnu flere penge i en motor jeg endnu ikke har sejlet første tur med, hvis der nu var nogen der lige havde et par ideer til hvad jeg kunne forsøge med.
    Jeg lader batteriet ordentligt op i dag, så må jeg se hvor det stiller mig.

    Thomas - det vil jeg da lige give et forsøg smiley Kan jo ikke skade ...

    Jesper - Nej, det var det ikke - og jeg var faktisk med da servicet blev lavet hvor jeg tog billeder undervejs, og han fortalte og forklarede, så jeg er ikke i tvivl om at det var kompetente folk og at de ting jeg har betalt for også rent faktisk er lavet.


  • #13   18. jul 2013 supersvend ..et andet emne med samme bruger

  • #14   18. jul 2013 Så er der lidt nyt - jeg har ladet batteriet op i dag, og forsøgt igen her til aften. Nu kører starteren helt som den skal - så langt så godt.

    Jeg kan dog stadig ikke få liv i den - jeg har prøvet at give choker, og pumpet benzinpumpen mellem forsøgene osv. - denne gang kan jeg dog høre at den er tættere på at starte, når jeg giver gas samtidig - dog skal gashåndtaget forholdsvis langt op så det virker ikke helt naturligt i mine øjne .. og jeg får den så heller ikke i gang, kun tættere på. Jeg har i øvrigt sikret mig at ledningerne sidder ordentligt fast på tændrørene.

    Er der mere jeg kan gøre herfra, eller et næste skridt en mekaniker?


  • #16   18. jul 2013 Det lyder i mine ører som du stadig skal have ordnet karbuer eller din choker er ikke virksom

  • #17   18. jul 2013 Bolden bliver hård efter en 3-5 pump ja.

    Kan du forklare lidt mere detaljeret det med et skvat benzin bag kaburatorene, hvordan jeg gør det i praksis - altså, hvor det skal hældes ind? så kan jeg da give det et skud og se hvad der sker.

    Chokeren fungere ved at jeg skal trykke nøglen ind - jeg har inden fornemmelse af om den virker, men det er ikke jordens nyeste tænding, så det ville ikke komme helt bag på mig hvis den ikke var funktionel ..

    Er det på nogen måde realistisk at forsøge at skille og rense karburator selv? - eller i det mindste at afmonterer dem så jeg kan tage dem med til ultralyd, uden at skulle køre hele båden med?


  • #18   18. jul 2013 giv den en gang dieselstart eller bremserensspray.

    Det bør den gå i gang af.


  • #19   18. jul 2013 Well, hvor skal jeg spraye? - jeg har desværre meget lidt forstand på motorer .. hvilket også gør det ekstra surt at være havnet i sådan en situation ..

  • #20   18. jul 2013 Direkte ind i indsugning.
    Med åbent gasspjæld


  • #21   18. jul 2013 Ok - jeg har dog kun en X5 multispray stående - er der andet man kan bruge som deodorant, hårlak, lightergas eller andet brændbart? - ellers må jeg lige vente til i morgen og købe noget ..

  • #22   19. jul 2013 tror du skal vente til i morgen.. Det andet er lavet af æter og er meget brandfarligt, der sker ikke noget ved at sprøjte en god gang ind i alle karburatorere.

    Det kan godt give et knald og evt en flamme ud af dem så hold lige ansigtet væk smiley


  • #23   19. jul 2013 Så er jeg kommet lidt videre - jeg har i dag checket de 2 magnetventiler der sidder på kaburatorene, og der er i hvert fald et problem. Når jeg piller dem af og sammenligner dem, så er den ene ventil ca. ½ cm længere ude end den anden, så den må være defekt - derudover har jeg målt på strømmen til dem, og de får ikke strøm når jeg slår tændingen til.
    Ventilerne er jo nemme nok at skifte, men det med spændingen til dem er jeg i tvivl om - måske er det tændingslåsen, da den er ret gammel og måske ikke forbundet ordentligt - ellers må I gerne komme med forslag til hvad jeg kan måle/checke.



  • #25   19. jul 2013 Jo, det skulle de være - så vidt jeg forstår skal de være "trukket sammen" til at starte med, så den får fuld benzin fra start. Når tænding er slået til skal de have spænding, og så er de ca. 2-3 minutter om at skydes længere og længere ud og derved lukke mere og mere af. På den måde får den fuld benzin fra start, og der lukkes så langsomt af. Sådan fungerer den ene også når jeg sætter 12v på - men den anden ER så skudt frem allerede inden den får spænding - så det kan jo forklare at 2 af kaburatorene ikke får nok brændstof og derfor ikke vil starte.

    I øvrigt er det med at trykke nøglen ind åbenbart kun fordi min tændingslås er fra en gammel motor - denne motor har automatchoker via disse ventiler.


  • #26   20. jul 2013 Arbejd lidt med dem, giv dem evt lidt WD4o0 og tryk dem frem og tilbage, det kan sidde lidt aflejringer osv på dem.

    ring evt til mg har sendt mit nummer på en pm


  • #27   21. jul 2013 Thomas: Tak for det - jeg har prøvet at arbejde lidt med dem, men de virker egentlig ikke på nogen måde slidte eller som om der er aflejringer eller andet. Mit gæt er at jeg er kommet til at lade den stå længere tid med tænding på, og at det simpelthen har udvidet fjedrene så de nu ikke trækker sig sammen igen når de bliver kolde .. jeg ved ikke om man bare kan skifte fjederen i dem, de virker ikke helt ligetil at skille ad ...

  • #28   22. jul 2013 Hej Morten.

    Din teori med fjedrene tror jeg ikke holder, der er så lidt påvirkning af dem, at det bestemt ikke skulle have noget at sige.
    Men ring til mig. er noget nemmere end det her skriven frem og tilbage smiley


  • #29   22. jul 2013 Hej igen

    Jeg havde benzinpumperne skilt ad i dag som du foreslog (der var 2 stk) - og de var helt rigtigt fuldt med "grums" så de blev renset og samlet igen. Desværre ændre det ikke på at den stadig ikke vil starte. Jeg prøvede dog med start-spray, og det virker .. jeg kan få den i gang, og jeg kan holde den i gang hvis jeg næsten konstant sprayer i indsugningen, men så snart jeg stopper går den i stå igen.


  • #30   22. jul 2013 I øvrigt - mht magnetventilen der så vidt jeg kan se er i stykker .. jeg har prøvet at påvirke den lidt som du beskrev, men det har absolut ingen effekt - fjederen bringer den straks tilbage i halvvejs udstrakt position når jeg slipper den igen .. og altså, ca. 5 mm længere udstrakt end den anden ventil er.

  • #31   22. jul 2013 Har man justeret svømmerhøjde. Og kontrolleret at der kommer benzin frem til svømmerhuset. / hoveddysen

  • #32   23. jul 2013 omc: Jeg ved desværre ikke nok om motorer til at vide hvordan jeg checker de ting du skriver der ...

    Thomas: Jeg har prøvet at skrue den store skrue nederst på karburatorene af i dag (jeg kunne kun komme til de 2 øverste) - da jeg skruede dem løs løb der en del benzin ud på papiret, men det så fint og rent ud. Så prøvede jeg at tage ledningerne af tændrørene - dreje nøglen ca. 5 sekunder, og skruede efterfølgende tændrørene ud - de var alle helt tørre, så der kommer altså ikke benzin til tændrørene.


  • #33   24. jul 2013 Hej Morten.
    Jeg ville købe 2 nye magnetventiler, de kan godt miste deres evne fordi magnetspolen er ved at stå af. Når motoren har stået stille så længe går de nemt i stykker.
    MVH. Per


  • #34   24. jul 2013 Det ville jeg også gerne ... der er bare et lille problem - de koster 3.000,- stk!

  • #35   3. aug 2013 De må kunne findes brugte i ok stand et eller andet sted..

    Jeg har spændt fulgt med, hvordan går det med motoren, er du kommet videre ?


  • #36   4. aug 2013 Efter at have prøvet en del forskellige ting, kørte jeg den tilbage på værksted, og det viser sig at være karburatorene der er problemet, fordi der har været vand i benzinen - derudover er så også noget elektronik der er brændt af (åbenbart en kendt fejl på den type motor) så der venter jeg på at få noget nyt hjem fra udlandet, og så skulle jeg langt om længe kunne komme ud og sejle første tur ...

  • #37   5. aug 2013 Jeg håber at du snart får din motor lavet, så du kan komme ud at sejle, mens vi stadigvæk har super vejr...

    Held og lykke med den, og du må gerne holde os opdateret smiley


  • #38   6. aug 2013 Er ked af mine idéer ikke kunne hjælpe smiley

  • #39   6. aug 2013 Thomas - du har bestemt været til stor hjælp, og det var fordi du fik mig til at teste benzinpumperne, at jeg fandt vand i benzinen - udover det har jeg lært en masse om min motor gennem den hjælp du har givet, som uden tvivl vil være mig til gavn fremover, så jeg er bestemt meget taknemlig for at du ville ofre tid på det!

    Og jeg skal nok vende tilbage så snart der er nyt smiley


  • #40   9. aug 2013 hmmmm jeg FATTER da overhovedet ikke at du overhovedet gider at bruge tid på sådan noget lort ??? jeg mener da helt klart at du skal tage motoren tilbage til mekanikkeren da du jo har betalt for en repperation som ikke duer og ved selv at rode med den risikerer du jo bare at du mister din reklamations ret hvis han vil være et dumt svin ??????
    HVEM er det der har lavet den ????


  • #41   9. aug 2013 Det er netop indlæg som dit der gør at jeg bestemt ikke ønsker at oplyse værkstedet. Du ANER ikke hvilken aftale jeg har med dem, eller hvor hjælpsomme de har været, og alligevel ønsker du at hænge nogen ud som dumme svin på et af landets største fora ...
    Lad os holde dialogen på et sobert plan, og så skal jeg nok sørge for at informerer hvis jeg mener at jeg har fået en dårlig behandling som skal videregives.


  • #42   9. aug 2013 Sådan Morten! Jeg kan godt lide din holdning.

  • #43   9. aug 2013 Du har min fulde respect Morten, og den holdning står jeg ikke alene med ....

  • #44   10. aug 2013 Hej Morten
    Det er da selfølgelig op til dig selv men jeg kan bare ikke se at det skal være DIT problem at motoren ikke kan starte når du har BETALT for at få den serviceret så den skulle køre perfekt.
    Det med HVEM der havde lavet den var IKKE for at hænge nogen ud men blot for at
    hjælpe andre her på BG ved IKKE at bruge det firme for det er jo TYDELIGT at han ikke gør sit arbejde godt nok.
    MVH Hasse


  • #45   10. aug 2013 Hasse med mindre du har kigget i den pågældende motor tror jeg desværre ikke vi kan udtale os om hvad der ikke er gjort godt nok. Som Morten skriver kender vi jo ikke deres interne aftaler.

  • #46   10. aug 2013 Att: Hasse

    Jeg forstår godt dine holdninger Hasse, og dem ville jeg også have delt, hvis aftalen var, at motoren skulle virke optimalt efter servicen, men Morten har tydeligvis en anden aftale med mekanikeren, og mener derfor, at det ikke vill være fair at hænge mekanikeren til tørre herinde ...


  • #47   11. aug 2013 Nemlig men hasse jeg ville måske også gå tilbage til mekanikeren så de i fællesskab kunne finde fejlen. Han kender motoren nu så andre Værksteder vil nok ende med at blive dyrere.

  • #48   11. aug 2013 Att brumbass og kenneth

    Tjaaaa han har jo ikke engang svaret så jeg hopper fra denne tråd for nu er der flere der har sagt at han bør tage tilbage til den mand som har " lavet" den men han ævler bare videre om hvad han NU kan gøre og de sædvanlige sidder og bruger tid på at svare
    Hav en god dag og en god sommer


  • #49   11. aug 2013 Ja i bund og grund er det jo op til ham selv. Du må også have en god sommer Hasse smiley jeg hopper også af.

  • #50   12. aug 2013 Hasse.
    Den fejl der har været på motoren er en fejl der er opstået efter den har været til service, jeg har haft en del samtaler med Morten i tlf og fejlen har på ingen måde noget med serviceringen af motoren at gøre..!! Så lad den ligge ok...!!!

    Det er det jeg vil kalde for en pludselig opstået fejl, da den har været i gang på det pågældende værksted og den spandt som en mis der, at der så er dukket noget op efterfølgende kan værkstedet på INGEN måde stilles til ansvar for.

    Det ville være det samme som at du kører din bil til service og får lavet bremser og på vej hjem står tandremmen af, skal det så også være værkstedets ansvar??


  • #51   12. aug 2013 Og Morten tak for din ros smiley
    Føler bare ikke jeg har hjulpet til det fulde smiley


  • #52   12. aug 2013 Til Thomas, måske du skulle have valgt en anden overskrift til dit indlæg.. Ligesom hasse har jeg også regnet med det var servicen der ikke var lavet ordentligt, og derfor ville vi gerne vide om der evt. Var en tendens til denne mekaniker ikke kunne sit arbejde.... Det har for nyligt været en tråd om service/ manglende service i Holbæk bådcenter, hvor der var delte meninger, dette fik skabt lidt debat, hvilket er godt..
    Håber du får fixet den motor snart, så du kan prøve din båd..!
    Mvh Jens


  • #53   12. aug 2013 For lige at afklare - aftalen med værksted var at de skulle lave service - ikke med nogen garanti, og motoren kunne starte da jeg kørte fra service, men noget gik galt efterfølgende.
    Overskriften var lavet for at folk skulle vide at den altså var nyserviceret, så det måtte være noget andet.
    Båden står på samme værksted nu - jeg har fået den del hjem fra USA som jeg skulle bruge, og jeg aftaler med dem i dag hvornår jeg kan komme forbi og få renset karburatorer og sat regulatoren som var brændt af, på igen - og så forventer jeg at båden fungere. I høre mere smiley


  • #54   14. aug 2013 Så er det endelig nyt - jeg var på værkstedet her til morgen, og den del jeg havde købt fra USA passede perfekt - karburatorene blev renset - motoren startede, og de blev indstillet med vacum - og nu lyder den helt perfekt og starter med det samme!

    Det blev godt nok en dyr fornøjelse, men nu har jeg endelig en motor der virker perfekt, så om vejrguderne vil det, kommer jeg ud og sejle i denne uge!

    STOR tak til alle der har hjulper og vist interesse, det er dejligt at have et sted hvor man kan få folks input og holdninger med på vejen!


  • #55   14. aug 2013 Det glæder mig, at det sluttede godt, og at det var dyrt, er desværre noget alle med båd kan nikke genkendende til, men trods alt, så er det en pragtfuld ting at bruge sin fritid på,

    Jeg ønsker dig masser af gode dage på vandet i fremtiden....


  • #56   15. aug 2013 husk nu at montere et benzin filter på båden så slipper du for de overraskelser frem over
    held og lykke
    MVH Hasse


  • #57   22. jun 2017 Mhnnn... Mit problem. Ny serviceret 15 HK Marine to-takt, kun 16 år gammel.
    Starter fint og kører udmærket, men går jeg ned i tomgang/laveste fart, dør motoren ud, når jeg gasser op. Da gummibolden er "flad" pumper jeg et par gange - og motoren kan starte igen. - Spørgsmål: Skal "gummibolden" være "hård" hele tiden? Og kan misæren blot være, at filtret ned i bensintanken er snavset til? En "klog mand" fortalte mig, at man altid ved kaj og færdig brug af motor, skal tage slangen ud og lade motoren køre tør?


  • #59   22. jun 2017 Kære Jens

    Tak for din hjælp. Det er sikkert filtret i tanken der er snavset til. Og det med at tage slangen af, når man er ved kaj; er det også korrekt?


Kommentér på:
Påhængsmotor, ny serviceret, vil ikke starte

Annonce