{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.288 visninger | Oprettet:

Renovation af hæk {{forumTopicSubject}}

Hej Alle

Jeg har købt en brugt båd, som jeg meget gerne vil have shinet lidt op. Jeg skal have skrabt bundmalingen af, slebet, spartlet og malet, det er en ting.

Jeg kunne derudover godt tænke mig at gøre noget ved hækken på båden, da det lige nu ser ud som på billedet.

Den tidligere ejer har smidt et stykke lægte ind og fået bukken en rustfri plade så motoren har kunnet monteres i den rigtige højde. Der sidder et stykke krydsfiner inde under pladen som er godt tæret og jeg har en mistanke om at især de nederste af motorgennemføringerne er utætte.

Jeg kunne godt tænke mig at befri båden fra alle de her halve løsninger og evt få forhøjet hækken en anelse så den passer bedre i højden til motoren. Som det måske kan ses på billedet er den originale udskæring i hækken ret lav og sidst jeg var på vandet lå der en god sø i brønden foran motoren.

Er der nogen her på forummet der har nogle gode råd til sådan et projekt?

Mvh Jesper


Spar penge på din bilforsikring

Kommentarer på:  Renovation af hæk
  • #1   16. nov 2016 Det ser ud som om den er blevet bygget om til påhængs motor fra indenbors.
    Du skal nok have tjekket HELE hækken for råd/fugt ..
    Det nemmeste er nok at fjerne hele hæk stykket og så bygge det op med træ der bliver fiber belagt.
    Du får også det stærkeste resultat, da du så bruger bund og sider til at fæste hækken på.
    Jeg ville fæste den med et overlap på 40-50 cm langs inderside og yder side, med en nedslibning så fladen du fæster på bliver skrå ud mod hæk.....
    Kæft det er svært at forklare... det lyder logisk i mit hoved, men kan godt se det lyder utroligt ulogisk på skrift..... prøv evt at gå på you tube for at se om der er noget, evt sammen føjning at glasfiber....
    Jeg har prøvet at sætte en forhøjning på min gamle båd, da den var lavet om til kort ben istedet for lang, du kan se det i et af mine album....


  • #2   16. nov 2016 Hej Kim

    Tak for svaret

    Jeg tror ikke at den her været til indenbordsmotor. Jeg mistænker at krydsfineren er der som forstærkning eller afstandsstykke pga af kanten i toppen af hækken.

    Jeg tror godt at jeg kan følge dig smiley Jeg har aldrig lavet glasfiberarbejde før, så jeg skal researche lidt og prøve nogle småopgaver før jeg kaster mig ud i at udskifte hele hækken.

    Kan du give et specifikt link til det du lavede, kan ikke helt finde det.

    Så vidt jeg forstår er hækken som regel bygget op af en glasfibersandwich omkring et stykke krydsfiner, er det korrekt? Skal man bore et stykke ud for at checke standen af hækken, eller er der et trick man kan bruge der?

    Mvh Jesper


  • #3   16. nov 2016 Man bliver nød til at lave et hul for at tjekke træet..
    http://www.baadgalleri.dk/fotoalbum/teknik-projekter/130-opbygning_af_haek
    Og jep det er sådan ca en hæk er opbygget.. træ med fiber udenpå ..
    Det er faktisk ret sjovt at pille rode rage med glasfiber smiley , og som du skriver små til start og så ellers derud af smiley
    Men der er masser af film klip på nettet og ved at tage lidt af hvert kan man sgu komme ret langt.
    Nu er opbygningen af en hæk jo nok ikke den nemmeste opgave, men helt sikkert noget man kan ... især hvis man hele tiden tænker på at sådan en hæk skal være stærk nok til at håndterer de krafter der er på den, træk, skub og stød, så den skal sættes rigtig godt fast....


  • #4   18. nov 2016 Der er lidt omkring det rustfri stål på hækken og påhængsmotorer .

    Det kan gøre at påhængsmotoren tærer hurtigere pga . der opstår nogle spændings forskellige mellem de 2 forskellige metaller rustfri /alu og dermed opstår det galvanisk tæring på motoren ..
    Ret mig endelig hvis jeg har skrevet noget forkert. ..


  • #5   18. nov 2016 det er altid bedre med en tyk nylonplade end det stål, men så er det heller ikke værre. Nu er det jo ikke anderledes, end at boltene man spænder motor fast med også er i rustfri(og alle de andre bolte i motoren), så hvis bare dine anoder er i orden skulle de gerne ryge før motor.

  • #7   19. nov 2016 jens. lyder way overkill... alle boltene din motor er leveret med fra fabrik er også rustfri. mine motore er fra omkring 1990 og den ene båd lå i havn hele sommeren de første 5 år jeg havde den. bevares de er ikke uden rust, men ikke i nærheden af hvad man har set på andre jeg tror det har mere at sige hvis du har landstrøm/lader på

  • #9   8. dec 2016 Nu kom jeg endeligt ud til båden og fik afmoteret motoren, den lægte, stålplade og krydsfinerplade som kan ses i det oprindelige opslag.
    q
    Det billede jeg fik taget er desværre lidt dårligt. Det man ikke kan se er at bagved krydsfinerpladen var der 3 gamle huller ind i hækken der ikke var blevet spartlet op på ydersiden. De var blot dækket af krydsfinerpladen udenpå som var tæret op. Når jeg prikker lidt ind i hullet med en skruetrækker virker træet i hækken ret blødt.

    Jeg var godt klar over at båden var et projekt og prisen var derefter og så vidt jeg kan se på youtube er det jo ikke noget der ikke kan fixes.

    Fortsættelse følger...

    p.s. jeg skal nok få taget en masse gode fotos og få oprettet båden engang i den nærmeste fremtid


Kommentér på:
Renovation af hæk

Annonce