utaknemmelighed ? {{forumTopicSubject}}
I sidste uge redede jeg en motorbåd fra at blive smadret mod kysten under et kraftigt blæsevejr. Båden var en ny Ørnvik som havde sprængt fortøjningen. Båden lå for svej ud for kysten/stranden med pålandsvind og meget kraftig brænding. Den huggede kraftigt i brændingen og sprængte til sidst en kraftig løjert og blev smidt ind mod stranden. det lykkedes mig at slæbe båden ud til fortøjningen før den gik på grund, hvor jeg med fare for at få båden i hovedet under det helt vilde hugeri, holdt den til jeg fik min kone til at hente en af mine nye fortøjninger til min egen båd. Båden blev sikret med min kraftige fortøjning til den eksisterende ankerblok.
Senere på dagen gik jeg hen til ejerens sommerhus og fik en snak med ham. Jeg gjorde ham opmærksom på at jeg gerne ville have min nye fortøjning igen da den var temmelig dyr. Det lovede han og gav mig en flaske rødvin som tak for hjælpen.
Mine føder var skåret fra kampen på den stenede bund og min ene arm er stadig øm som bare fanden af at holde båden som i brændingen havde sprængt en 10 mm løjert.
Ikke noget med at give hånd og give en ordentlig tak for at have redet hans båd til omkring Kr. 250,000,-
Dagen efter havde han fået trukket båden på land men kom ikke med min fortøjning, hvilket undrede mig da vi boede i sommerhuset tre huse derfra. Til sidst gik jeg hen til ham da vi skulle til at tage hjem fra ferieopholdet og udbad mig min fortøjning til en værdi af Kr. 5-600,- Min overraslelse var stor da han fortalte mig at han ikke kunne løsne det råbåndsknob jeg havde brugt, men blot havde skårret fortøjningen over. Jeg blev sku for at sige det mildt noget gal i skralden og bad ham om at erstatte min fortøjning, hvilket han dog har undladt.
Jeg er skuffet over hans totale mangel for respekt over for min indsats samt ting som er mine ejendom, som jeg har brugt for at redde hans båd.
Hvordan ville i reagere, såfremt nogen reddede jeres båd i en lign. situation???????
Hvad er de uskrevne regeler for en uselvisk handling af denne karakter.???? Jeg er meget i tvivl.
nov 2004
Følger: 3 Følgere: 2 Både: 1 Emner: 51 Svar: 285
sep 2005
Følger: 27 Følgere: 24 Både: 6 Emner: 85 Svar: 1.899
sådan et fjols
jan 2005
Følger: 7 Følgere: 6 Emner: 13 Svar: 211
Holder det vand?
maj 2005
Følger: 30 Følgere: 29 Både: 2 Emner: 24 Svar: 125
Jeg mener at vedkommende som 'reder' båden har ret til 10% af båden værdig.
maj 2004
Følger: 35 Følgere: 63 Både: 7 Emner: 85 Svar: 1.030
jun 2006
Følger: 26 Følgere: 28 Både: 3 Emner: 34 Svar: 855
mar 2005
Følger: 1 Både: 1 Emner: 3 Svar: 21
Proceduren er relativt enkel - du må fremsætte et krav om bjærgeløn til ejeren. Det bliver derefter et forsikringsspørgsmål.
Nedenstående lovtekst beskriver forholdene. 10% er et rimeligt udgangspunkt for et krav.
AFSNIT 1: FARTØJ
16. kapitel
Om bjærgning
§ 441.
Enhver, der bjærger skib, der er forulykket eller stedt i fare, eller ombordværende gods eller noget, der har hørt til sådant skib eller gods, så og enhver, der medvirker ved bjærgningen, har ret til at få bjærgeløn. Den, der har reddet menneskeliv fra skibet under den fare, der har givet anledning til bjærgningen, eller har medvirket dertil, har krav på andel i bjærgelønnen.
Stk. 2. Deltager nogen i bjærgningen mod et udtrykkeligt og beføjet forbud af den, der har befalingen om bord, har vedkommende intet krav på bjærgeløn.
Stk. 3. Bjærgeløn kan kræves også i tilfælde, i hvilket et skib har bjærget et andet, der tilhører samme ejer som det bjærgede skib.
Stk. 4. Har nogen påtaget sig ved lodsning eller bugsering eller på lignende måde at yde et skib tjeneste, og skibet derefter kommer i fare, har denne kun krav på bjærgeløn, for så vidt den af den pågældende ydede hjælp må anses at ligge uden for, hvad denne ifølge overenskomsten har været forpligtet til.
Stk. 5. For bjærgeløn hæfter ejeren af ladningen eller genstande, der har hørt til ladningen, med disse, men ikke personligt.
§ 442.
Ved bestemmelse af bjærgeløn skal tages i betragtning
* 1) i første række:
* a) Den omstændighed, i hvor høj grad bjærgningen er lykkedes,
* b) den kyndighed og dygtighed, hvormed bjærgernes arbejde har været udført, og den tid og anstrengelse, det har kostet,
* c) den fare, hvorfor det bjærgede skib, dets besætning, passagerer eller gods har været udsatte,
* d) den fare, hvorfor bjærgerne eller deres ejendele har været udsatte,
* e) den fare for at komme til at pådrage sig erstatningsansvar over for tredjemand eller på anden måde at lide tab, som bjærgerne har været udsatte for,
* f) den skade på liv, helbred eller gods, som bjærgerne har lidt, det tab og de udgifter, de har haft, samt værdien af de anvendte redskaber,
* g) den omstændighed, at det bjærgende skib har været særlig udrustet til bjærgning,
* 2) i anden række:
Det bjærgedes værdi.
Stk. 2. Retten kan nedsætte eller ophæve kravet på bjærgeløn, når det oplyses, at den bjærgende selv er skyld i den nødstilstand, der har givet anledning til bjærgningen, eller at den pågældende har gjort sig skyldig i tyveri, hæleri eller anden uredelig omgang med godset.
§ 443.
Bjærgeløn må ikke sættes højere end værdien af det bjærgede, deri indbefattet fragt for gods og passagerer, efter fradrag af told og andre offentlige afgifter samt omkostninger ved dets bevaring, vurdering og salg.
Stk. 2. Bjærgelønnen indbefatter tillige godtgørelse for at bringe det bjærgede i sikkerhed og for den dertil gjorte brug af fartøjer eller andre redskaber.
§ 444.
Overenskomst om bjærgning, der er truffen, medens fare stod på og under indflydelse heraf, kan enhver af parterne forlange tilsidesat eller ændret af retten, for så vidt det skønnes, at de aftalte vilkår ikke stemmer med billighed.
Stk. 2. Retten kan derhos i alle tilfælde, i hvilke den skønner, at den aftalte bjærgeløn står i åbenbart misforhold til den ydede hjælp, tilsidesætte eller ændre overenskomsten, når påstand derom fremsættes af den forurettede part.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 442, stk. 2, kommer også til anvendelse i tilfælde, i hvilke der er truffet overenskomst om bjærgning.
Stk. 4. Spørgsmål om overenskomstens omstødelse eller ændring i henhold til nærværende paragraf må være indbragt for retten inden to måneder efter overenskomstens afslutning.
§ 445.
Tvister bjærgere indbyrdes om bjærgelønnens fordeling, bestemmes denne under hensyn til de i § 442 angivne omstændigheder.
§ 446.
Har et skib på rejsen bjærget noget, godtgøres forlods af bjærgelønnen den skade, som bjærgningen måtte have medført for skib, ladning eller anden ejendom om bord, samt de udgifter til brændsel og hyre og kost til skibsfører og mandskab, der er påløbet i anledning af bjærgningen. Forlods udredes endvidere godtgørelse i henhold til stk. 3.
Stk. 2. Af den resterende del af bjærgelønnen tilfalder tre femtedele rederiet, medens resten fordeles med en tredjedel til skibsføreren og to tredjedele til det egentlige mandskab. Mandskabets part fordeles i forhold til den enkeltes hyre. Skibsførerens andel skal dog mindst udgøre det dobbelte af den højestlønnede sømands andel. En lods om bord i det bjærgende skib deltager i fordelingen, selv om denne ikke er ansat i rederiets tjeneste. Der tillægges den pågældende i så fald samme andel som højeste styrmand.
Stk. 3. Har nogen under bjærgningen gjort en særlig fortjenstfuld indsats eller udsat sig for en ganske særlig fare, kan der ydes den pågældende særskilt godtgørelse. Begrundet begæring herom må indsendes til rederen inden en måned, efter at bjærgningen er afsluttet.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 om bjærgelønnens fordeling kan ikke ved forudgående aftale fraviges til ugunst for skibsfører eller mandskab. Dette gælder dog ikke, hvis de pågældende er forhyret med et skib, der driver bjærgningsvirksomhed og er særlig udrustet hertil, eller aftalen er indgået i forbindelse med forhyringen og gælder udførelsen af et bestemt bjærgningsforetagende.
Stk. 5. Bjærgeløn kan fordeles på anden måde end fastsat i stk. 1 og 2, såfremt særlige grunde såsom formålet med skibets anvendelse eller den måde, hvorpå de ombordværende er aflønnet, taler for en anden fordeling.
§ 447.
Er bjærgningen udført af et dansk statsskib, der anvendes i statsøjemed af ikke-forretningsmæssig art, finder reglerne i § 446 tilsvarende anvendelse. Industri- og samordningsministeren kan dog fastsætte særlige regler om fordelingen af den del af bjærgelønnen, som ikke tilfalder staten.
§ 448.
Så snart bjærgelønnen er fastsat ved aftale eller endelig dom, sender rederen ved anbefalet brev enhver, der er berettiget til andel i bjærgelønnen, underretning om dennes størrelse tillige med en plan for bjærgelønnens fordeling efter reglerne i § 446.
Stk. 2. Indsigelse mod fordelingen skal fremsættes over for rederen inden tre måneder, efter at den i stk. 1 omhandlede meddelelse er afsendt.
§ 449.
Bjærgere har ret til at modsætte sig, at et bjærget skib forlader stedet eller bjærget gods bortføres, så længe de ikke er fyldestgjorte for bjærgelønnen eller sikkerhed stillet for samme.
mar 2006
Følger: 4 Følgere: 3 Både: 2 Emner: 6 Svar: 16
maj 2004
Følger: 35 Følgere: 63 Både: 7 Emner: 85 Svar: 1.030
For fanden, hvis bådejeren (som i øvrigt er en idiot når man lader sin båd ligge i brændingen) bare havde tænkt sig lidt om, og stukket Martin K en plovmand for sin ulejlighed og lidt gratis taknemmelighed, var alle glade!
Sidste år, måtte jeg hjælpe en i land, da hans nye 5.0 Mercuiser var brændt af. Fik man tak? Overhovedet ikke!!
Nogle gange er det danske folk fandme nogle hundehoveder. På min netop afsluttede campingferie hjalp jeg en tysker med at starte hans 3 hk motor, og han havde sgu pung fremme og det hele (sagde selvfølgelig nej tak).
mar 2006
Følger: 4 Følgere: 3 Både: 2 Emner: 6 Svar: 16
Vi ankrede selv op og dykkede efter hans sværd, hvilket dog var forgæves, hvorefter vi trak ham ind til land. Han udviste oprigtig glæde over vores hjælp og vi var glade for at hjælpe ham.
Dagen før den omdiskuterede episode, hjalp vi en fyr længere nede af kysten med at bjærge hans motorbåd op på stranden. Den havde sprunget sin fortøjning og lå fuldstændig bordfyldt i brændingen med indenbordsmotoren under vand. Bølgerne hamrede ind over båden. Men med fælles hjælp fra en masse hjælpsomme mennesker fik vi den til sidst reddet i land.
I disse tilfælde hjælper man instinktiv og er fuldt tilfreds med et pænt ”tak for hjælpen”. Det er rart at kunne hjælpe andre i en nødsituation. Vi kan alle sammen blive udsat for en nødsituation og dermed få brug for hjælp af andre sejlere. Den hjælp bør naturligvis komme prompte, uden at den store lommeregner skal frem til en vurdering af evt. bjergeløn mm.
Jeg mener dog at man som et minimum bør holde den hjælpende part skadesløs og dermed tilbyde at dække de skader der evt. er opstået på hans fartøj og grej, samt dække det brændstof som er brugt under bjærgningen.
Som et absolut minimum kan man fandeme sige pænt tak. Det koster som skrevet står, ingen ting.
aug 2006
Følger: 8 Følgere: 7 Både: 2 Emner: 8 Svar: 123
mar 2006
Følger: 4 Følgere: 3 Både: 2 Emner: 6 Svar: 16
Sagen er nu overgivet til advokat, så nu er det alvor.
Jeg vender tilbage med nyt når der sker noget.
Mvh
Martin K
jun 2004
Følger: 17 Følgere: 4 Både: 2 Emner: 4 Svar: 117
utaknemmelighed ?