Brug vinteren på at shine din båd op til sejlsæsonen

Brug vinteren på at shine din båd op til sejlsæsonen

18. jan

Der er intet som at sejle i bølgen blå. Tilværelsen på en båd er noget helt særligt, mange danskere nyder hvert sommerhalvår. Der er en særlig frihed i at sejle ud og lægge til, hvor man har lyst, og så er det en spændende måde at se vores land på. Danmark er nemlig velsignet med nærmest uendelige kyststrækninger, der er geniale at sejle ud fra i båd. Måske er du den heldige ejer af en lækker båd? Så ved du også, at man desværre dårligt kan slippe afsted med at sejle i de danske farvande hele året rundt. Nej, den normale sejlsæson ligger som regel cirka fra 1. maj til 15. november. Det er muligt at sejle uden for sæson, men det kan ikke nødvendigvis anbefales, medmindre du er rutineret og nyder det barske vejr. Tværtimod, så kunne det være veloplagt at bruge vinteren på at shine din elskede båd op. På den måde kan du være sikker på, at den står skarpt, når sejlsæsonen officielt går i gang igen. Måske har du ikke ejet båd så længe? Eller også synes du ganske enkelt, at din båd allerede er fin stand? Derfor hjælper vi dig en smule på vej med en kort og simpel guide over en række opgaver, du kan lave her i vinteren for at shine din båd op til sejlsæsonen. Så kan du se frem til at stævne ud på farvandene i stil.

Er det tid til nyt gulv?

Typisk, så tager man sig af mere overfladiske ting, når man gør sin båd klar til sejlsæsonen. Men måske skulle du overveje et større indgreb på båden denne vinter? Her kunne du for eksempel overveje et nyt gulv. Om vi snakker nyt gulv på dækket eller nede i kahytten er helt op til dig. Du ved bedst selv, hvilket der mest kunne trænge til en udskiftning. Du kan tage et kig på denne side for at finde forskellige tilbud på nyt gulv, hvor du har brug for det. 

Et nyt lag maling

En vigtig del af klargøringen af båden er malingen. Her er især bundmaling vigtig for din båd. Det anbefales, at du giver bunden en gang maling cirka en gang om året, så du er sikker på, at din bund er godt vedligeholdt. Så skærer den også lidt flottere gennem vandet.

Fjern først gammel maling

Men inden du kommer alt for godt i gang med at give bunde et lag nyt maling, så er det også uhyre vigtigt, at du sliber rester af gammel maling af. Hvis du påfører ny maling på et gammelt lag maling, der krakelerer, så kan den nye maling risikere at falde af, hvilket er et frygtelig spild af maling. Og dårligt for miljøet.



Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


x