Kom godt fra land, når du køber brugt motorbåd

Kom godt fra land, når du køber brugt motorbåd

20. jan 2020
Er du på nippet til at hive muldvarpen op af baglommen for at indfri din drøm om at eje din helt egen motorbåd? Så tøv lige en kende og læs med her først. For bådkøb kan være lidt af et projekt, og du skifter ikke umiddelbart båden ud med dags mellemrum. Derfor er det vigtigt, at du er klædt bedst muligt på inden, du hovedkulds får købt katten i sækken. Der er mange ærinder og tjek, som du skal foretage, og du kan snildt havne i en situation, hvor du ikke kan se skoven for bare træer. Derfor vil der her komme en række tommelfingerregler, som du med fordel kan skrive dig bag øret inden dit næste brugte motorbådskøb. 

Dine rettigheder
Det er selvfølgelig hensigtsmæssigt, at du har styr på dine rettigheder, når du køber brugt båd. I den forbindelse skal du være klar over, at når du køber en brugt båd, så køber du den som beset. Derfor er det utrolig vigtigt, at du forsikrer dig, at alt er, som det skal være. Med det menes det, at alt grej eller udstyr er påført på slutsedlen, og du sikrer dig, at de er påført derpå. Derudover skal du være opmærksom på, at købeloven gør sig gældende, og derfor har du altså ret til to års reklamation på selve båden, men også på dens udstyr. 

Undersøg for restgæld
Såvel som biler, og andre køretøjer, så kan både tilegne sig restgæld. Derfor er det vigtigt, at du undersøger, at din kommende båd har de retmæssige papirer i orden. Heriblandt skal du kunne vide dig sikker på bådens slutseddel, og videre undersøge om der er registreret pant i båden. Såfremt båden har en bruttotonnage lavere end 5, skal du dog henvende dig til personbogen. Såfremt båden har en bruttotonnage over 5, skal du rettet blikket mod skibsregisteret og henvende dig til dem i stedet. Når du er nået dertil, hvor handlen er ved at være på plads, skal der netop underskrives en slutseddel, som forpligter forhandleren til at overdrage og levere båden som aftalt. Heri skal der også aftales om køber eller sælger skal ordne forsikring og finansiering, og hvem der eventuelt skal punge for transport og søsætning. Derfor er slutsedlen essentiel, da den fungerer som et bindende dokument, og først når sedlen er underskrevet, er der juridisk foretaget en handel. Derudover er det også vigtigt, at du får lagt øjne på en overensstemmelseserklæring, som er et bevis på, at båden er såkaldt CE-mærket. Og for netop at sikre dig, at du ikke køber en båd fyldt med gæld, skal du ajourføre, at bådens stelnummer og byggeplade er identiske med de i erklæringen. Dog skal du være opmærksom på, at overensstemmelseserklæringen kun gør sig gældende, hvis båden er pligtig til CE-mærket. Du skal derudover vide dig sikker i om din fritidsbåd har eller skal have CE-mærke. CE-mærket er nemlig din forsikring om, at båden efterlever diverse EU-standarder. Foruden mærket kan du havne i problemer med din forsikring i tilfælde af uheld, samtidig med, at du kan få problemer med at videresælge båden igen. 

Købekontrakten
Du er nu nået dertil i processen, hvor båden er klar til overtagelse, hvilket er ensbetydende med, at købekontrakten skal udarbejdes. Lige såvel som slutseddel skal være skudsikker, så skal købekontrakten også. Inden du smider din krusedulle på den, skal du være opmærksom på om alt aftalt udstyr er til stede, da kontrakten fungerer som en kvittering for modtagelsen. Derudover udløser den færdige, underskrevne kontrakt købesummen eller finansieringen, hvortil forsikringen skal være aftalt på plads.

Bådtrailer
I mange henseender får du brug for en bådtrailer. Uagtet af hvilken båd du i sidste ende erhverver dig, og skal transportere, så skal sikkerheden være første prioritet. Ikke til manges store overraskelse, vejer disse både utrolig meget, og derfor kræver de en transportløsning, som magter denne opgave. Ikke nok med, at du skal have en bil, som kan klare mosten, så skal du også have en passende trailer. Hvis ikke du er helt sikker på, om bilen kan klare at have en båd bag på, så kan du med fordel gå på tjekbilsyn.dk, hvor du kan danne dig et overblik over, hvilke synshaller der ligger i dit område. Der er en række bestemmelser fra EU, som du skal efterleve såsom eftermontering af trækkrog, ekstra sidespejle, bådens vægt i forhold til anhængeren, nummerplade på traileren, trailerens bredde, og hvilket kørekort du skal være i besiddelse af i henhold til diverse trailere. Alt sammen er individuelt fra den ene båd til den næste. Derfor kan det være svært at sige, hvilke retningslinjer netop du og din både skal følge. Ikke desto mindre er det vigtigt, at du følger de regler og bestemmelser, som gælder for din båd og din bådtrailer. 

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce