Gardasøen i egen båd
4.872 visninger
|
Oprettet:
Efter en skuffende kold og våd maj og juni, besluttede min søn og jeg at vi ville ned og sejle under varmere himmelstrøg.
Da vi i 2014 valgte at bytte vores 32 fods sejlbåd ud med en daycruiser på trailer, var planen at vi ville opleve steder vi ikke har set i sejlbåden.
Så den 21-09-2015 tog vi en uges ferie på Gardasøen. Vi valgte at købe en køleboks med kompresser, så vi kunne holde mad og drikkevarer kolde i båden. Planen var at bo og overnatte i båden som vi kom frem til de små byer omkring Gardasøen.
Vi kørte fredag den 21-09 og efter 20 timer var vi fremme ved Riva del Garda. Vi valgte byen da det var den største by, og med den korteste afstand fra Danmark. Vi fandt et sted som så lovende ud til søsætningen af båden, men det viste sig at motorbåde er forbudte i det nordlige Gardasøen og kun sejlbåde og surfere er tilladte.
Så vi kørte syd på til Peschiera del Garda - da vi kendte lidt til byen i forvejen. Her fandt vi en marina med egen bådhandel ” Nautica PIOPPI ” som havde kraner til søsætning af både. Båden kom i vandet her og vi fik en super professionel behandling. Bilen og bådtraileren fik vi opbevaret hos dem bag indhegning og døgnvagt, pris i alt med isætning ca. 2000 kr. for en uge.
Det er svært at finde et slæbested ved Gardasøen, det er næsten kun campingpladser der har et. Benyttelse af dem kræver efter vores erfaring, at man lejer mindst en teltplads og en bøje at ligge ved, så det blev for dyrt når planen var at bo i båden hele ugen.
Det var dejligt at komme igang med sejlturen rundt om Gardasøen, det tog ikke langt tid før vi stoppede motoren, og tog den første af mange dukkerter i det lune vand på 26 grader. Det er som en stor svømmepøl at sejle rundt i.
Vi valgte at gå i havn sidst på eftermiddagen, der var for det meste gæstepladser på ydersiden af molen, de fleste steder var det gratis at benytte dem.
Til vores store forbavselse er havnemiljøet ved Gardasøen langt fra det danske. Gæstepladserne i havnene var utroligt dyre, ca. 40-70 euro for en overnatning. Når det så er sagt var der massere af ”p-pladser” til både som var til fri afbenyttelse.
Vi fik set det meste af Gardasøen, og en utrolig fed følelse at man med forholdsvis korte sejlture kunne se det som man ønskede.
Dagen kom hvor båden skulle op igen. Dette lod sig gøre fra kl. 14 hvor havnen stod for at finde vores trailer og med stor ekspertise placerer båden sikkert på traileren igen. Båden blev pakket og den lange tur hjem påbegyndt.
Alt i alt en super fed oplevelse at have båden med derned og opleve ”hele” Gardasøen fra vandsiden. En anelse dyrere end forventet men med lidt villighed til at betale resulterede også i en super god behandling dernede.
Gardasøen i egen båd
jul 2015
Følger: 1 Følgere: 3 Både: 1 Emner: 1 Svar: 5
Hilsen, Svend
aug 2018
Følger: 1
jul 2015
Følger: 4 Følgere: 121 Både: 1 Emner: 9 Svar: 332
apr 2013
Følger: 1 Emner: 2 Svar: 13