{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Renovering af heldæksbåden Rita R51

1.643 visninger | Oprettet:

"Rita" er en bornholmsk dæksbåd, der som type afløste  halvdæksbådene i 1920erne. 

"Rita"s ejer gennem alle år, Thor Kofoed, Rønne, var født i 1908. 
"Rit"a blev bygget til ham og en makker, Knud Danast Holmgren. Knud blev senere fiskehandler og solgte fisk fra sin bil samt på Store Torv, når der var torvedag. 

"Rita" blev bygget i 1944 på Christiansen & Co's bådebyggeri på Sydhavnen i Rønne, 32,2 fod lang af eg med bruttotonnage på 9,2 tons. Den blev forsynet med en brugt Hundestedmotor på 25 hk årgang 1939,  men den blev senere forbedret. 

Thor Kofoed har gennem et langt liv sejlet med "Rita" på laksefiskeri, ofte ved Polen og på torske– og sildefiskeri i øvrigt.

"Rita" var den sidste aktive dæksbåd, der drev fiskeri fra Nørrekås. Da Thor Kofoed lagde op i 1984 var Nørrekås´ æra som fiskerihavn slut. 


I 1984 overtog Bornholms Museum båden. I dag kan man se "Rita" - på land -  i Sydhavnen, det er Bornholms Træbådelaug, der nu tager vare på "Rita".

Det er nu tid til at få hende klargjort til at blive flyttet til hendes nye hjem. Hun skal stå indendørs, og til offentlig skue, på det museum der skal ligge ved Rø (Bornholm). Pt. skal hun have skiftet et bord, kalfatre og bege i hele dækket, alt maling skrabes af, skifte eller luse dårligt træ, alt mættes i linolie/tjære, alt malet i org. farver med linoliemaling, vindrevner mm. spartles med linolie kit og bundsmørres, riggen efterses og udbedres, riggen monteres. og sikkert meget mere.
Jeg må desværre sige at museets økonomi ikke er til at gøre hende sejlklar. der et tale om at sminke hende, og bringe hende tilbage til original udseende. jeg vil løbende ligge billeder her hvis man skulle have lyst til at følge projektet.

Wessel
Mand | 51 år | Oprettet: 10. aug 2013


Kommentér på:
Renovering af heldæksbåden Rita R51
Annonce