{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Nordisk Folkebåd F DEN 467 1966

9.116 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen båd er oprettet og stemt ind. Opret din egen båd

Bo G
| 0 år | Oprettet: 9. mar 2007


Nordisk Folkebåd F DEN 467

Årgang:
1966
Type:
F DEN 467 (2005-2009)

Nordisk Folkebåd klinkbygget i lærk på eg, med glasfiber dæk, uden forluge.
Hjemhavn i Hadsund Lystbådehavn
Drivkraft
Mest sejl, men også en Tohatsu to-takt, Model MF 8, lang, 8 HP. Årgang 2006, marts. Vægt 27 kg.
Størrelse
Længde i alt 7,64 meter, 6 meter i vandlinje.
Bredde 2,20 meter.
Sejlmærke: F
Designet i 1939-1941 efter fælles nordisk konkurrence ved Skandinavisk Sejlforbund.
Vægt: Min. 1930 kg. (klassereglerne)
Kølvægt: 1035 kg (Skidbaldner)
Dybdegang: 1,20 meter på lang køl
Brøkdelsrig med 24 m2 sejl
Interiør
Som et flydende telt.
Ekstraudstyr
Nyere dæk med glasfiber, efter 1978
Et stel konkurrencesejl Green Sails, 2006
Et stel tursejl, fok 2005, storsejl 2005 også Green
Øvrigt udstyr:

Garmin GPS, med kortplotter
Kortsæt
To batterier
Toplanterne
Fire fendere
Cockpitpresenning
Cockpit bord
Radarreflektor
Spilerstage
Tre redningsveste
Nødraketter og andet nødudstyr
Flag med stander
Bådshage
Anker
Paddel
Kost
Tågehorn
Kompas
+ andet nyttigt udstyr
Bemærkninger
F DEN 467 (2005-2009)

Nordisk Folkebåd klinkbygget i lærk på eg, med glasfiber dæk, uden forluge.

Hjemhavn i Hadsund Lystbådehavn

Folkebåd med nr. 467 er bygget af bådbygger Kurt Eriksen i perioden 1964 til 1966 i Helsingør.

Den blev bygget til tre københavnske brødre nemlig Asker, Per og Lars Olsen. Brødrene ejede båden fra 1966 frem til 1972 under navnet La-Pe. Dette navn beholdte det stolte og godt byggede skib efter at Flemming Olsen fra Sundby købte båden i 1972. Måske var han en slægtning til brødrene, måske en af deres sønner? Navnet beholdt båden frem til 1976, da 467 emigrerede fra Sjælland til Jylland, nærmere bestemt Ebeltoft hvor brødrene Jakob C., og Hans Pedersen overtog den og omdøbte den til Sløs.

En af brødrene havde i 2005 en juniorbåd liggende i Århus, og besøgte dette år sit gamle skib, 467. Han kunne berette at båden lignede sig selv, som den så ud i 1977, og at han selv havde isat ny rorpind og dør, som stadig sidder i båden.

Brødrene Pedersen have kun båden i to år, men nåede at sejle både Fyn Rundt og en tur i skærgården. De solgte i 1977 båden til Vagn Jensen, også Ebeltoft, som gav båden sit oprindelig navn igen. Vagn havde båden i 27 år frem til sin død i 2004, hvorefter vi købte båden af boet i januar 2005. Vagn sejlede ikke langt væk fra Ebeltoft, men deltog dog i Fyn Rundt i hvert fald en gang i starten af 1980érne. Han bibeholdt bådens udseende uden store ændringer, men fik dog lagt et nyt glasfiberdæk i slutningen af 1970érne, i hvert fald efter 1978.

Vi fandt først plads til 467 i Århus Lystbådehavn, men flyttede i august 2005 til Hadsund.

Da vi købte både skiftede den endnu engang navn.

Vi fandt en flot navn fra den nordiske mytologi, nemlig Skidbaldner.

Skidbaldner var Frejs skib som var så stort at det kunne rumme en hel hær, men når det ikke skulle bruges kunne det pakkes sammen og være i en lomme. Dertil kommer at skibet altid havde medvind, så vi fandt alt i alt at navnet passede en Nordisk Folkebåd særdeles godt.

Vi solgte båden i juli 2009 til en fyr fra Århus, da vi har fået familieforøgelse.

Held og lykke til det gode skib og alle dets fremtidige ejere.
Kommentér på:
Nordisk Folkebåd F DEN 467
Annonce