{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Ryds Camping 1979

21.746 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen båd er oprettet og stemt ind. Opret din egen båd

Ole H
Mand | 58 år | Oprettet: 6. jul 2009


Ryds Camping

Årgang:
1979
Type:
Stabil HardTop båd med mange anvendelses muligheder
Drivkraft
Helt ny Mercury Optimax 1,5L 90hk med 19" Black Max Alu monteret Juni 2009. Samme motor fås i øvrigt med forskellige ydelser: 75 - 90 - 115 & 125HK.

(Har fra 1996 og frem til Juni 2009 sejlet med samme ydelse, en Mercury ELPT 90hk årg. 1996)

Da jeg købte båden i 1995, sad der en 2 cyl Mariner/(Yamaha) 40hk på hækken, årgang 1980'erne. Denne sejlede jeg med hele sæson 95.

Driftssikker motor og som altid startede første gang, men jeg syntes den var ret dyr i brændstof at sejle med.

40 hk er efter min mening i underkanten til denne båd. Da skal den arbejde for hårdt. (Topfart 20knob)

Mit benzinforbrug blev halveret dengang da jeg første gang skiftede om til en helt ny motor, en 90hk Mercury ELPT i 1996, så længe jeg sejlede i området 23 - 25 knob. (topfart 34 - 35 knob).

Man kan ganske vidst købe meget benzin for merprisen på dette motorskift, men det blev en helt anden positiv oplevelse at sejle med båden. Sejlegenskaberne blev meget bedre og støjniveauet blev sænket væsentligt. (og så med et meget mindre forbrug)

Så en 90ér bag på sådan en Camping båd (fra 1976 og frem), det er i min overbevisning en perfekt ydelse til allround sejllads og øget sejlglæde:)


Tilbage til Optimax'en anno 2009:)

Efter at ha sejlet 77 drift-timer i sæson 09, har det vist sig at Optimax 90hk ved sejlads i planefart kun har ca 55% af forbruget, i forhold til min forrige 90hk og forskellen er endnu større under planefart, hvor den har op til 80% lavere forbrug.

Præstationerne på de 2 motorer er helt ens, lige med undtagelse af acceleration nede fra tomgang.

Helt nede i "bunden" i den første del af accelerationen, under/indtil 2000 omdr/min, da føltes den gamle karburator motor en anelse stærkere/kvikkere end Optimax'en, men den er også 31 kg lettere og der ude bag på hækken gør dét måske lige forskellen i denne disciplin. (139kg vs 170kg)
Størrelse
5,65m / 2,20m . Skrog-vægten alene er angivet til ca. 650 kg.
Samlet sejlklar vægt uden besætning ca 1000kg på brovægt.
Interiør
Originalt intakt interiør.
Ekstraudstyr
Sæde med ryglæn og drejesokkel i SB & BB side.

SmartCraft multi instrumenter, Garmin 420 m. BlueChart G2 vision søkort, hydraulisk Teleflex styring til max 150hk, høj-kaleche, hjemmelavet instrument-hus. (det kommer der nok et billede af senere:)

Ekstra udstyr på trailer: 12v el-spil, SuperWinch S4000
Bemærkninger
Let planende og stabil båd, hvor planings tærsklen nærmest ikke eksisterer og som også kan klare en del hård sø med meget fin stabilitet.

Er i øvrigt behagelig at færdes på, mens man bare ligger stille og nyder det på vandet, da den ikke krænger ret meget ved vægtforskydelser...

Topfarten med 90hk er 34 - 35 knob. Da går den med 5400 omdr/min

1 eller 4 mand ombord, gør ingen nævneværdig forskel på toppen med denne ydelse og med denne fart føltes båden stadig helt stabilt, men ellers ligger vores normale cruise-fart på 22 - 24 knob, som føltes dejligt afslappet og hvor maskinen når de 24 knob ved 4000 omdr/min.

Efter Optimax'en er blevet monteret, bliver der endda også sejlet med langsom hyggefart en del af tiden..

Optimax er en moderne computerstyret og meget økonomisk 2-takter.

Op til 45% benzin besparelse ved planefart, i forhold til min tidligere karburator-motor, som også ydede 90hk og op til 80% besparelse ved sejlads under planefart.

Den har ca samme, eller endda lidt mindre forbrug end en tilsvarende 4-takter, men kan dog ikke helt måle sig med samme lave støj niveau ved sejlads i tomgang.

Når der skal arbejdes er "støjen" mere at sammenligne.
Dog er jeg personligt mere til 2-takt's lyden, når der snakkes sejlads med plane-fart, da det dér lyder som om den arbejder lettere.

Optimax går helt rent ned til 650 omdr./min (1,8 knob) som den er sat til i tomgang og selv ved disse lave omdrejninger virker den som om at den bare kan gå og gå uden problemer.


I SmartCraft instrumenterne er der blandt andet en "Troll" funktion, hvor man på omdrejningstælleren kan justere motoren trinløst (+ - 25 omdr./min) til at gå fra 650 til 1000 omdr/min.

På fartmåleren kan man gøre det samme, men hvor det så er selve bådens hastighed man trykker ind i stedet for og i denne funktion korrigerer systemet selv hastigheden, hvis båden f.eks. rammer en bølge.

Ellers bruger jeg mest instrumenterne til at holde øje med brændstofforbruget, da de konstant kan vise liter/timen og hvor mange liter den har brugt siden sidste nulstilling, så den fungerer i praksis som tankmåler.

Ved fuld gas bruger motoren på denne båd 29,1 liter i timen, men så tilbagelægger man også 34 - 35 sømil/timen, hvilket svarer til et maks. forbrug på ca. 0,83L/sømil. I denne verden er dét et økonomisk forbrug.

Instrumenterne kan også vise distancen man har sejlet og hvor mange sømil man kan sejle endnu på det resterende brændstof.

På fartmåleren kan den vise sømil/pr.liter her og nu, samt gennemsnittet af sømil/ pr.liter. Meget praktisk.

Diverse evt. alarmer vil også poppe up i disse displays.
I alt har disse 2 instrumenter 16 funktioner + diverse alarmer.

Alt i alt er det en rummelig og stærk trailer-båd, uden at det bliver for klodset igen, som vi har meget glæde af og som vi bruger flittigt.

God sejler sæson fremover til alle herfra...)
Kommentér på:
Ryds Camping
  •   20. maj 2013 Rigtig flot ryds Camping smiley og så med den helt rigtige motor. Jeg har en model magen ved og drømmer om en indsprøjtningsmotor, naturligvis 2takter. max effekt, lav vægt, samt super økonomisk brændstofforbrug godt valg du har gjort smiley
    Mvh. Jesper.


  •   26. sep 2009 Kanon skiv!!
    Hej og velkommen. Jeg har selv haft en Ryds Camping årgang 79. Super søstærk og rummelig. Har i Sverige prøvet en tilsvarende med en 140Hk Johnson V4!!! - Den hang en lille smule med rumpen :o) Ser ud til at være helt perfekt motorvalg du har gjort. Jeg glemmer aldrig min "Camping"...


  •   28. jul 2009 fin båd
    velkommen og en fin båd med den rigtige størrelse motor


  • Ole H
    Ole H Tilmeldt:
    jul 2009

    Følger: 1 Både: 1 Svar: 11
      9. jul 2009 Hej Christian...
    Ja du havde jo bedt om noget læsestof...:)
    Ja den sejler perfekt med denne motor..
    Det er ikke fordi jeg bruger max-ydelsen ret meget, men det er dejligt med noget overskud alligevel og så har den sådan en dejlig kvik respons i gassen..


  •   9. jul 2009 Hej
    ja for pokker så kom der sku tekst for alle pengene smiley Den ligger da ellers pænt i vandet tros den store motor smiley sejler den godt med den motor ?


  •   9. jul 2009 Ok
    Ja der har været mange justeringer gennem årene, men en dejlig allround båd er det ihvertfal smiley


  • Ole H
    Ole H Tilmeldt:
    jul 2009

    Følger: 1 Både: 1 Svar: 11
      9. jul 2009 Tak for velkomsten..:)
    Hej Martin..
    jo den er go nok:) Båden måler 5,65m/18,52fod, hvilket de kalder 19´´
    Camping modellen kom rigtigt nok i 73 (tror jeg), men skroget blev modificeret nogle gange med tiden. Senest i 76, hvor modellen overlappede hinanden. Denne årgang holdt mig bekendt frem til 90, hvor den blev bygget i 7000stk og hvor eneste ændringer var lidt kosmetik og navne-skift med tiden.
    I dit link kan du f.eks se at i 1981 hedder den "Triss 56HT" De sidste år hedder den bare "56HT".
    I min da er der et skilt hvor der står max 85hk, men det en en anbefalet max ydelse.
    90hk på skruen har ihvertfafd aldrig føltes usikkert..:) Du kan se den under årene "1977 - 1979" og min er osse født gul.


  •   9. jul 2009 Velkommen........ ‹(•¿•)›
    Og så skal jeg da lige love for der kom tekst.......

    Fint skiv, og super motor.


  •   9. jul 2009 Velkommen
    Fin båd, dejlig motor smiley


  •   9. jul 2009 velkommen
    Dejlig båd, heftig motor du har sat på, Ryds siger max 65 Hk. hehe smiley jeg syntes ikke at mål og vægt lyder ikke helt rigtig, det er nok nærmere 17 fod og ca. 500 Kg. prøv at se linket til Ryds Historik, du kan finde den fra 73 til 79.

    http://www.ryds.se/kuriosa/historik.aspx


  •   9. jul 2009 Velkommen , fin båd c",)

  •   8. jul 2009 Hej
    du bliver nød til at skrive lidt mere om båden og motor ! men ellers fine billeder smiley


Annonce