{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.061 visninger | Oprettet:

Check-liste {{forumTopicSubject}}

Hejsa. Jeg er ved at lave en check-liste, til når man skal isætte og optage sin trailer-båd, tag et kig, har jeg glemt noget vigtigt, eller lavet andre fejl. ?

Listen kan selvfølgelig frit bruges af alt og alle.

Check-liste
Søsætning af båden


1. Tag lygtebommen af båden, og stil den et sikkert sted, tag derpå strømstikket af bilen.

2. Tag alle remme og beslag af, der holder båden fast til traileren, pånær spil-wiren.

3. Check at du har sat bund / drænings-proppen korrekt i båden.

4. Læs de ting i båden, i skal bruge på turen, speedbåds-kort, veste,
mad, drikkevarer osv.

5. Sæt en håndterings-snor på båden, og bak traileren ned i vandet, til hjulene er dækket.

6. Giv håndterings-snoren til en ven, tag spil-wiren af båden, og skub den fri af traileren.

7. Kør traileren op igen, og parker den aflåst et sted, hvor den ikke generer andre.

Start af kold motor
Med kaburator.

Pump benzin-bolden til den bliver hård, tilslut dødmands-kilen det tilhørende sted, sæt den i fri-gear, pump et par gange frem og tilbage med gas-håndtaget, for at pumpe benzin ind i motoren, stil gashåndtaget frem, til at give lidt gas, tryk så nøglen ind, mens du drejer den, så du kobler chokeren til, med mindre den har et særskilt choker-håndtag, eller automatisk tilslutning af chokeren.

Med indsprøjtning

Pump benzin-bolden til den bliver hård, tilslut dødmands-kilen det tilhørende sted, sæt den i fri-gear, tryk nøglen ind, mens du drejer den, så du kobler chokeren til, med mindre den har et særskilt choker-håndtag, eller automatisk tilslutning af chokeren. Normalt skal en motor med indsprøjtning startes uden at give give gas, men det kan være nødvendigt at give den lidt gas, det sker der intet ved, pas blot på, at den ikke drukner...

Check-liste
Optagning af båden


1. Sluk motoren, og sæt håndterings-snoren fast på båden, og giv den til en på land.

2. Sæt motoren lige, hæv motoren, og lås den fast i den stilling, tag tændingsnøglen ud.

3. Bak traileren ned i vandet, til hjulene er dækket, og træk båden, så langt op på traileren som muligt med håndteringsnoren.

4. Sæt spil-wiren fast i båden, og træk den så helt op på traileren, mens du sikrer dig, at den kommer lige op, det kan være lidt svært, hvis der er strøm og vind, så få hjælp fra ham med håndterings-snoren.

5. Når båden står helt lige på traileren, og spillet er låst, kør den så forsiktigt op på land, til et sted hvor du ikke generer andre, og tøm båden for veste osv. så der ikke ligger noget i båden, der kan blæse af under transporten hjem..

6. Spænd båden fast på traileren, sæt derpå lygtebommen på, og tilslut strømmen til lygtebommen og bilen.

Når listen er renset for diverse fejl, printer jeg den ud, med isætning, og start af motoren på den ene side, og optagning på den anden side, og støber den ind i plastik, så man kan have den med på slæbestedet...


Kommentarer på:  Check-liste
  • #1   11. maj 2016 Det er jo helt vildt!!! hvem ville dog bruge sådan en liste??? jeg er i chok det er jo ikke raket videnskab.

  • Kasper N
    Kasper N Tilmeldt:
    maj 2008

    Følger: 1 Følgere: 1 Svar: 181
    #2   11. maj 2016 Helt enig Kristian. Det der virker sgu mærkeligt.

    Til trådstarter: har du også en tjekliste til hvordan du tager tøj på, så du ikke ender med underbukserne udenpå?


  • Kasper N
    Kasper N Tilmeldt:
    maj 2008

    Følger: 1 Følgere: 1 Svar: 181
    #3   11. maj 2016 Hvorfor du også din trailer så langt i vandet?
    Jeg har endnu ikke prøvet en båd endnu jeg ikke har kunnet håndtere uden at bakke lejerne under


  • #4   11. maj 2016 Udmærket tjekliste. Drenge, I kan grine alt i vil men det er ikke uhørt at se en som glemt bundproppen eller glemt at trim motoren op ved på/aflæs.

    Jeg har selv en tjekliste til vinter konservering af båd samt forårs tjekliste . Min princip er at det er bedre at tjekke tingene 1 gang for meget ende 1 gang for lidt.

    Good work Brumme.


  • #5   11. maj 2016 vi har da glemt propperne mere end en gang, men kom på det lige inden vi begyndte at sætte båden i... en tjekliste er absolut en god ting... husk stikket der sidder fast i lygtebommen også skal sikres et sted så den ikke rammer vandet... (så holder det nok ikke så længe...)
    vi plejer at gennemgå tingene som på listen, bare mundtligt mellem os, og alligevel har vi da glemt lidt hist og her...
    vi havde dog lidt flere punkter... fastgør windex, rejs masten, og sådan lidt forskelligt... luft hunden, og send ungerne på toilettet inden ombordstigning smiley

    altid godt med lister smiley


  • Kasper N
    Kasper N Tilmeldt:
    maj 2008

    Følger: 1 Følgere: 1 Svar: 181
    #6   11. maj 2016 Nå men i såfald er der en fejl i listen.
    Den burde starte sådan:

    1. Spænd traileren på bilen, undgå at ødelægge kofanger når du bakker til

    2. Kom sikkert til havnen, undgå at vælte noget på vejen. Du fylder mere når du drejer


  • #7   11. maj 2016 Kasper.... hvis man nu vælger at se positivt på tingene, og tager indlægget alvorligt, kan det faktisk bruges til dem der sætter i for første gang... og som en lille reminder inden man sætter i første gang i sæsonen...
    alternativt kan man, som du, vælge at latterliggøre andre i håbet om at man virker klogere (hvilket sjældent er tilfældet)
    Man vælger jo selv hvordan man ønsker at blive behandlet... smiley

    ang det med om hjulene skal helt eller halvt eller slet ikke i vandet kommer helt an på trailer og båd... vi havde en 17 fods båd på en trailer, hvor det var nødvendigt at køre i til hjulet var helt dækket... ½ meter fra bagdæk af bil til vandkant... ja våde sko var almindeligt smiley
    da vi købte anden trailer, var der næsten ½ meter fra trailerhjul til vandet... så det er bestemt ikke unormalt at køre langt i ... vi ser det ofte ved slæbestedet... vi ser samtidig ofte at hjulet lige snuser til vandet...


    Til TS, så vil jeg i dit tilfælde prøve om det er muligt at få båden længere frem på traileren, og rykke akslen tilsvarende fremad... det giver måske mulighed for ikke at skulle helt så langt i og derved holder dine lejer længere...
    vi købte en større/overdimensioneret trailer, hvilket gjorde at vi kunne flytte akslen rigtig langt frem og derved undgik vi at få dækkene i nærheden af vandet smiley


  • #8   11. maj 2016 Fin tjeklisten....og ja det er nok ikke en man bruger så mange gange til sidst kan man huske det men den er fin som begynder eller efter en lang vinter....super fin ide. 👍

  • #9   11. maj 2016 Punkt 2 .

    Jeg har 2 gange set et spil der ikke kunne holde båden , da der blev bakket ned af rampen . Der for beholder jeg en sikkerheds snor fra stævn og til tårn på traileren . Bruges så til og fortøjre senere når båden er i vandet

    Nicolai


  • #10   11. maj 2016 Enig..der har jeg en lille kæde monteret med en karabinhage i bruges også under kørsel...

  • #11   11. maj 2016 glemte proppen i lørdags..opdagede det først efter at bilen var sat op på plads . fik godt nok travlt med at starte pumpen.. og få skruet proppen i...

    du mangler at rulle båden af traileren , efter den er i vandet...

    har dobbet sikret min ved i sætning da både elspil og manuelt spil hænger fast i båden


  • #12   11. maj 2016 Der er en del hånlige bemærkninger fra nogle brugere, de har vist selv glemt, hvor svært det kan være, når man første gang, står alene på rampen, og skal have båden i vandet, med kun konen og børnene som både vidner og hjælpere ...

    Kan man ikke lide listen, så lad vær med at bruge den, det er helt frivilligt..

    Listen er en hjælp til de nye trailer-båd ejere, og alle andre, der mener at kunne bruge dem, og hånden på hjertet, det er som regel, når man bliver rigtig rutineret, og kører på autopiloten, at der sker fejl, så listen kan være en hjælp til alle, især om foråret, når man er blevet lidt rusten af den lange tvungne pause..

    Jeg har sæt så mange fejl på rampen, især om foråret, lavet af gamle garvede trailer-båd ejere, især bundproppen, bliver glemt af mange. Undskyld Mekanikles smiley og angående, at du skriver jeg har glemt punktet om at skubbe båden fri af traileren, læs punkt 6. under søsætning...

    Er der et punkt eller andre, man ikke syntes er relevant, eller skal ændres, så står det enhver frit for at gøre det, min liste er kun en rettesnor, for at gøre det lidt nemmere...

    At jeg skriver, at man skal bakke traileren ud, til hjulene er under vand, og båden derpå flyder, er der en god grund til, nemlig, at hvis man ikke gør det, så bliver bagerste rulle / rullerne, extremt hårdt belastet, ligesom kølen på båden, og moderne kvalitetslejer er vandtætte, og kan godt tåle det. De fleste store trailer-fabrikanter m.m foreskriver det også, ligesom dem der tester både og trailer, tvivler du, så se lidt forskellige emner om det, inde på Youtube... Og det er meget billigere og nemmere at skifte hjullejer en gang imellem, end ruller, og måske en knækket køl....

    Jeg har selv været med siden firserne, og jeg kan nemt tælle på en hånd, de gange jeg har haft et defekt hjulleje..


  • #13   11. maj 2016 Husk bundproppen! Ellers, så bliver man hurtigt våd

    profilbillede
  • #14   11. maj 2016 Ja jeg bakker også helt ud næsten så man kan sejle op...og båden flyder af....om det er godt for lejer ja ??? Men jeg har ikke skiftet lejer inu og de ser fine ud...spuler dog altid efter søsætning 👍

  • #15   11. maj 2016 my bad brumme

  • #16   11. maj 2016 Hej Brumme : Fin liste tag dig ikke af dumme bemærkninger listen er fin for en begynder. Du mangler kun et punkt, under optagning, efter strøm er sat på trailer, check om lysene funger bag på.


  • #17   12. maj 2016 Hej Peter B.

    Ja, det skal man altid, men jeg har undladt sådanne ting, for ikke at gøre listen alt for lang og uoverskuelig.

    Man kan jo selv tilføje ting, man syntes er vigtige, og rette min stavefejl, jeg har feks. skrevet forsigtigt forkert, jeg har skrevet forsiktigt smiley . . . . og der er formentlig flere, når man tjekker listen igennem . . .


  • #18   12. maj 2016 den helt simple udgave
    1 husk nøgle, dødemandssnor og speedbådsbevis (taler af erfaring)
    2 læs båden hjemmefra
    3 kør forbi tanken og fyld op
    4 husk bundproppen og lygtebom inden søsætning
    5 hav en hyggelig/vild dag alt efter humør smiley


  • #19   13. maj 2016 Fin liste Brumme!
    Idag kan man selvfølgeligt komme på internettet nærmest over alt, men er man ny på vandet (og for den sags skyld også garvet vandhund) er det også en god idé at have nummeret til SOK programmeret ind på telefonen. Forhåbentligt får man ikke brug for det, men i en nødsituation er det ikke optimalt først at skulle til at lede efter det.


  • #20   13. maj 2016 lav en fast lygte montering på båd traileren , så er der et punkt mindre , begge veje...
    Det var måske et sidespring ☺ har selv glemt at fjerne lygte bommen ved søsætning. . ☺


Kommentér på:
Check-liste

Annonce