Utætte nåder/fuger i teakdæk {{forumTopicSubject}}
Hej, jeg har en bekendt med en flot Colin Archer sejlbåd, som har et utæt teakdæk. Den er formentlig utæt imellem fugerne.
Den er i sin tid lavet af et par tømrere som har lavet dæksplankerne meget brede, samt meget brede fuger, hvilket næppe bidrager til at det holder tæt. Fugerne er så brede at man næppe kan kalfatre imellem nåderne.... det ligner desværre også at dækket har fået olie, som muligvis gør at fugerne slipper endnu mere fra plankerne.
Kan man lave det uden at det koster en formue og i værste fald et spritnyt teakdæk? Jeg har overvejet om man kan lægge et nyt dæk ovenpå det eksisterende, det er selvfølgelig bekosteligt, men måske eneste alternativ. Eller om man kan tætne med noget indimellem plankerne?
Jeg håber på hjælp derude fra jer tak
Mvh Jarno
feb 2006
Følger: 1 Følgere: 30 Både: 5 Emner: 20 Svar: 761
Umiddelbart er bedste bud at de renser nådderne op, affedter og lægger nye nådder i.
Umiddelbart tror jeg at det er svært at få det 100% tæt hvis det blot ligger på dæksplankerne.
Man ser ofte skibe med rigtigt plankedæk have våde tæpper liggende på dækket for at forhindre det i at tørre ind.
aug 2013
Følger: 1 Følgere: 575 Både: 2 Emner: 28 Svar: 1.116
For at finde ud af hvorfor problemet er opstået, og hvordan det skal løses, skal du starte med at måle nåddens dybde og bredde. Nåddens bredde og dybde bør være stort set ens, og endnu bedre lidt bredere end dyb. ( eksempelvis 10x 8 mm ) Hvis nådden er det, ligger problemet ikke her. Problemet kan så være at der ikke er brugt nåddetape i bunden. Det vil resultere i at fugen hæfter i bunden af nåden, og derfor skal strække sig ud over hvad den kan. Resultatet er at fugen revner langs nådden. Hvis der er nåddetape kan problemet være at de ikke har brugt primer på siderne af fugen. Hvis man ikke gør det i olieholdigt træ vil olien i træet få fugen til at slippe da vedhæftningen er dårlig. Hvis man har primet, og fugen slipper kan grunden ligge i at det produkt de har smurt dækket i får fugen til at hærde for meget op. Det vil jo gøre at fugen ikke kan strække sig. En sidste mulighed er at grundet en varm sommer tørrer træet så meget ind at fugen skal strække sig ud over sin evne. Løsningen er at fuge om hvor problemet ligger, og endnu bedre fuge hele dækket om.
aug 2017
Følger: 1 Emner: 2 Svar: 4
Tusind tak for de fine og grundige svar
Det vil jeg bringe videre så vi kan få lavet den skønne Collin Archer!!!
Jeg tænker at første arbejdsgang bliver at åbne op ved et utæt sted i nådden, og kigge om den er korrekt lavet, med primer og tape. Og hvis det er tilfældet at den ikke er udført rigtigt, så har vi formentlig problemet, og så skal der fræses op, og renses olie bort, og derefter primes og tapes og fuges. Og er nådden korrekt lavet, så må det være et spørgsmål om at lokalisere de utætte steder, og få dem renset og fuget om. Det skal prøves 🙂
Med håbefulde hilsener Jarno
aug 2013
Følger: 1 Følgere: 575 Både: 2 Emner: 28 Svar: 1.116
aug 2017
Følger: 1 Emner: 2 Svar: 4
Held og lykke med salget af din egen fine båd! Og med at finde en Collin Archer eller hvad du nu ender med at kaste dig over af fremtidigt projekt.
aug 2013
Følger: 1 Følgere: 575 Både: 2 Emner: 28 Svar: 1.116
Utætte nåder/fuger i teakdæk