{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
923 visninger | Oprettet:

Motorskylning vinterkonservering {{forumTopicSubject}}

Skylning/vinterkonservering af bådmotor.
Prøv nu lige at høre her, og lyt godt efter, medmindre du har et pengetræ, så kan det hele være ligemeget, og du bør ikke læse videre.
Skal du skylle din bådmotor efter sejlads med ferskvand eller vinterkonservere den med kølervæske?
Så er der nogle generelle regler, som skal overholdes, medmindre du har et pengetræ, men det segment af læsere slap vi heldigvis af med for et par linjer siden.
En bådmotor er næsten ligesom en bilmotor, bortset fra at den kan være kølet af det vand man sejler i.
Dog køles din bådmotors udstødning næsten altid af vandet, du sejler i, med mindre den er luftkølet, og det er meget få bådmotorer.
Saltvandskølet motor suger vand fra havet, og sender det gennem udstødningen og motoren, hvis den er varm. Dette med varmen på din saltvandskølede motor er ekstremt vigtigt!
Så længe din bådmotor ikke er varm, kan du skylle fersvand/kølervæske i en evighed, uden at det kommer ind i motoren, som jo er den man vil skylle/konservere for vinteren.
Det er fordi, der i motoren sidder en termostat, som kun tillader kølevand gennem motoren, hvis den er driftsvarm. Er den ikke det, pisser alt ud gennem udstødningen, og motoren indeholder fortsat, det sidste vand du har sejlet i.
Indtil for et par år siden skyllede jeg min påhængsmotor, hver gang jeg havde sejlet, for det er sund fornuft. Det gør jeg stadig, men nu drosler jeg vandstrømmen så meget, at sladrestrålen bliver slatten. En motor i tomgang og med fyldt tryk på kølevandet, når aldrig at blive driftsvarm, før din tålmodighed er færdig.
Når sladrestrålen bliver lun/varm, ved jeg at termostaten har været åben, og motoren er blevet skyllet igennem med ferskvand/kølervæske
Ved vinterkonservering af min saltvandskølede påhængsmotor, lader jeg kølervæsken recirkulere gennem motoren, indtil sladrestrålen bliver varm og spytter kølervæske ud. Dette gør jeg i en balje eller en kraftig pose, så den overskydende kølervæske kan samles op, da det er noget skidt, at hælde ud på jorden.
Har du indenbords saltvandskølet motor, skal du igen recirkulere kølervæsken, til motoren er driftsvarm. Biltema har en pose til at hænge på dit drev, men har du fast skrueaksel, skal du samle alt op via påmonterede slanger til en balje med kølervæske.
Nu til fersvandskølede bådmotorer som kun er indenbords. Kølesystemet består af 2 dele. Et “internt” kølesystem som på en bil, og et eksternt kølesystem med en varmeveksler, som køler det interne via det kølige havvand samt udstødningen.
Det interne bør være frostsikret, da det er et lukket system. Sug lidt væske op af beholderen og be din mekaniker om at tjekke frostsikringen på det.
Det eksterne kan være en varmeveksler som køles via havvandet. Det kan også være kølkøling, hvor der løber rør under bunden på båden. I så fald er det et helt lukket system, hvor kun udstødning køles via havvandet.
Hvis din interne køling af motoren er frostsikret, og du har en saltvandskølet varmeveksler, skal denne skylles gennem med kølervæske via slanger/balje. Her er der ingen termostat, så når der er kølervæske i udstødningen, burde alt være ok.
Er din indenbordsmotor kølkølet og kølervæsken frostsikret, skal der bare skylles, til der ryger kølervæske gennem udstødningen.
Puha det blev langt og omstændeligt. Jeg har sikkert glemt en masse, men det er min erfaring, og den er vel bedre end ingenting.
Vær obs på termostaten og søg hjælp, hvis du ikke fatter en brik, det kan hurtigt blive rigtigt dyrt.


Spar penge på din bilforsikring

Kommentarer på:  Motorskylning vinterkonservering
  • #1   3. nov 2023 ja, sådan cirka, men det kan ikke anbefales, at følge de skrevne linjer fra skribenten i sit fulde.....

  • #2   3. nov 2023 Tak for kommentar, du må meget gerne uddybe lidt, så vi er flere, der bliver klogere👍

  • #3   3. nov 2023 Der er ikke grund til at opfinde den dybe tallerken to gange - søg på google under
    "winterization I/O engines"......


  • #4   3. nov 2023 Jeg er glad for, du synes, jeg har opfundet den dybe tallerken, omend lidt for sent.
    Nu er mit indlæg jo både vedr skyl og vinterkonservering på dansk og forhåbentlig forståeligt for mindre teknisk engelsksprogede genier.
    Håber fortsat nogle kan bruge det som nyttig info, og du er stadig velkommen til at kommentere, hvor indlægget fejler, så vi alle sammen kan blive klogere👍


  • #5   3. nov 2023 Prøv at gennemlæs dit lange skriv en ekstra gang....:)

  • #6   2. dec 2023 Frederik det fin info. smiley - tænker, vi nok er mange der ikke har startet påhængsmotoren op når vi gennemskyller den med ferskvand- f.eks. på You tupe taler mange også om at der bare skal 10-15 min med vandslange til og bare med slukket motor.. - og min manual til Yamaha 60hk. siger også at motoren bare skal gennemskylles i 15 min. med motoren SLUKKET.. smiley / Rambo vil du ikke lige uddybe hvad du mener ?


Kommentér på:
Motorskylning vinterkonservering

Annonce