{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
697 visninger | Oprettet:

Vevor dieselvarmer, ny 5 kW installation i sejlbåd {{forumTopicSubject}}

Så kom sejlbåden på land efter første sæson hos mig. Den har en 5kW Webasto dieselvarmer, som indtil for nyligt startede ved andet forsøg. Så blev det fjerde forsøg, og til sidste ville den ikke rigtigt. Meldte for lav spænding. Men jeg har målt alt igennem, og det kan ikke være rigtigt.
18 år gammel, skal man sætte den til rep, eller rive plasteret af og købe en ny??
Jeg er allerede startet på forårsklargøringen, så det blev en Vevor 5 kW til 750 kr mod ca. 10.000 kr for en ny Webasto.
Levering tog 4 dage, blev testet i værkstedet hjemme inden næste skridt. Installation- og brugervejledning er mildt sagt mangelfuld, men lidt omhyggelighed og tolerance, ja så virkede det hele faktisk.
Langt de fleste af de gamle huller i båden og slanger passer, og stedet for at trække nye ledninger, har jeg med lidt lodning genbrugt de gamle.
Montagen tog faktisk kun to timer, og så virkede den faktisk ved første forsøg.
Der er en udstødningslyddæmper med, som jeg ikke har monteret (endnu).
Resultater:
Larmer lidt mere fra udstødning end den gamle, men da lyddæmperen ikke er egnet til monteret i et stuverum, men under en bil, er den ikke monteret.
Har lidt på fornemmelsen at de 5 kW ikke helt er lige så gode som de gamle 5kW, men det er jo koldt udenfor, så måske er det ikke helt retfærdigt.
Det digitale display med ur, og 5 knapper mister opsætningen når strømmen afbrydes, men egentlig er det ikke vigtigt. Vi har tidligere kun brugt varmeapparat for at tørre ting, ikke for at få varmen, så varmeapparatet har altid bare fået fuld drøn. Man kan bare tænde det.
Måske skulle jeg have givet en 50'er mere og fået en 8kW.
Men summa summarum, det ser ikke så dumt ud endda.
Kommer der problemer, skal jeg nok opdatere... smiley


Spar penge på din bilforsikring

Kommentarer på:  Vevor dieselvarmer, ny 5 kW installation i sejlbåd
  • #1   17. nov Jamen tillykke med det nye (Kina) fyr, jeg har selv et og det virker super godt. Ang lydpotten så tog jeg min med forbi en smed også blev den fuldsvejst så den blev helt tæt, det kostede ikke meget 🙂

  • #2   18. nov Uha... utæt lydpotte, det lyder ikke godt, jeg håber at i har installeret en co og co2 detektor, de koter kun et par hundrede kroner.

  • #3   18. nov Har fundet en "gammel" tråd om samme:
    https://www.baadgalleri.dk/forum/generel-diskussion/241914-oliefyr_fra_kina_
    Men egentlig positiv læsning. Og det med varmemængden/effekten er også observeret.
    Min nye har også et CE-mærke, et UK-CA (Brexit), og et mere som jeg ikke lige kan huske.
    Det eneste EU-direktiv jeg kan finde som CE-mærket kan omfatte er RoHS-direktivet, som mest omhandler forbudte stoffer som bly, kviksølv, cadmiun osv af hensyn til recycling. Apparater som dette er ikke omfattet af CE-regler i øvrigt.
    Ikke nogen om sikkerhed osv, men det er der jo sådan set heller ikke for apparater produceret i EU, hvis der altså er nogen der virkelig produceres her...
    Og effekten......0,51 liter GTL-diesel i timen, giver 4,8 kW. Da der ryger en del varme ud af udstødningen, er der jo ikke 5kW tilbage til mig smiley
    Men det virker altså fint, starter hurtigt, nemt at betjene, omend lidt kringlet brugsanvisning.
    Som nævnt tidligere, larmer det lidt mere udenfor, men det er jo uden lyddæmper. Jeg overvejer stadig en sikker lyddæmperløsning, er den utæt, suges kabineluften jo ind lige ved siden af i samme stuverum.
    Er der nogen der har erfaring med reel støjdæmpning af udstødning, kan der høres forskel?


  • #4   18. nov Kan se på data fra Webasto og Eberspächer (som begge har et større forbrug) at virkningsgraden er ca 85%. Så hvis forbruget på Vevor er ca 4,8kW, kommer der kun 4 kW ud. Og måske er virkningsgraden endda lidt mindre på en billig varmer.
    Jeg sparer lidt diesel, og tager en trøje på smiley


  • #5   19. nov Jeg monterede en original Webasto lyddæmper på det kinafyr jeg monterede i vores tidligere båd

    Det sagde ikke en lyd når det kørte, og generede ikke nabobådene.


  • #6   19. nov De er vist ikke ce mærkede. det står bare for chinese export.

  • #7   19. nov CE mærkning betyder PRODUCENTEN vurderer produktet opfylder EUs sikkerhedskrav.

    Hvordan vurderingen foregår, er op til producenten, men det sker under strafansvar. Men da risikoen for man bliver retsforfulgt i Kina for en ulykke i EU nok er forsvindende lille, indgår dette nok også i producentens samlede vurdering.


  • #8   19. nov CE deklarationen står i manualen. Det er WEEE direktivet (Waste of electrical and electronic equipment).
    Ikke noget med sikkerhed som sådan, mere noget om farlige stoffer når den skal recycles.
    Men jeg har checket med et infrarød kamera, og har CO-måler i båden.
    Udstødning, varmeudblæsning og elektriske forbindelser er helt OK og indenfor skiven.
    Det er jo nødt til at blive varmt når man brænder diesel af. Kunsten består nok mere i hvad afgangsrøret ikke skal for tæt på inden det når slutstudsen, det er jo en del af installationen.
    Af en eller anden grund har de tyske genier som har bestemt grunddesignet på dieselvarmerne, lavet udstødningen (som er op til 250 grader varm) ca 30 mm fra plastføderøret med dieseltilførslen. Der skal isoleres med noget fornuftigt smiley


  • hans H
    hans H Tilmeldt:
    jun 2019

    Følger: 2 Emner: 1 Svar: 192
    #9   19. nov Hvorfor skal det isoleres, nu har jeg kørt med den slags fyr i de sidste 30 år og ikke en eneste gang har der været tegn på, at udstødningen ku ha smeltet diesel slangen.. Hverken på diesel eller benzin modellen..

    Hvis du er så nervøs for det sku ske, så er noget lignende dette https://www.biltema.dk/bil---mc/tuning/udstodningsror/udstodningsbandage-aluminiumsbelagt-52-mm-2000050150 ganske godt



  • #10   20. nov Til skræk og advarsel:
    Den første er "bare" mangel på instruktion, egentlig ikke noget teknisk. Men afvist efter det "engelske maskindirektiv".
    https://www.gov.uk/product-safety-alerts-reports-recalls/product-safety-report-vevor-diesel-air-parking-heater-2302-0090
    Den næste er installationsfejl, og meget værre:
    https://assets.publishing.service.gov.uk/media/607572d2d3bf7f400b462d33/2021-03-Diversion-Report.pdf




    profilbillede
  • #11   20. nov Den første case er før Brexit, dvs det direktiv de afviser på med stor sandsynlighed også er gældende i EU i dag.

    Den anden case -tragisk- er jo mere forkert installation og manglende CO alarm, og dermed ikke produkt relateret. Men trist alligevel


  • Grand
    Grand Tilmeldt:
    apr 2007

    Følger: 1 Emner: 6 Svar: 44
    #12   22. nov Der er mange der påstår, at 5 og 8 KW yder det samme.

  • #14   22. nov #12 - der er i alt fald nogle sjove tal på deres hjemmeside, både 5kW og 8kW er angivet til det samme forbrug, 0,48L diesel/time. Og da en ltr diesel indeholder knapt 10kWH, er der noget der ikke stemmer:

    - 5kW med 0,48L/timen svarer til 100% effektivitet, hvilket lyder utroligt. S L målte forbuget til 0,51, men med en forventet virkningsgrad på 85% giver det kun godt 4kW

    - 8kW med 0,48L/timen svarer 160% effektivitet.....så man skal nok ikke tro på alt der er skrevet på rispapir smiley


    profilbillede
  • #15   22. nov 160% er ikke umulig at opnå, men betydelig dyrere end den oliebrænder. En varmepumpe ligger typisk over 200%, dvs for hver kilowatt du propper ind i den giver den mindst dobbelt så meget varme. Du skal bare køre en diesel motor der driver kompressoren på en varmepumpe. Det kan nok ikke gøres for 750kr.
    Iøvrigt så står der noget andet på den 8kW vevor jeg slog op (0.62l/t):
    "Lavt energiforbrug og høj ydelse: Spar på brændstofomkostningerne med vevor dieselvarmerens præcisionsstøjsvage brændstofpumpe, der forbruger mindre end 1 gallon pr. nat og reducerer brændstofforbruget til et område på 0,16 L-0,62 L/t. Med en 5 L/1,3 gal brændstoftank med stor kapacitet kan dieselluftvarmeren levere kontinuerlig varme i op til 8 timer, maksimere brændstofeffektiviteten og minimere energispild."
    https://eur.vevor.com/diesel-heater-c_10321/vevor-diesel-air-heater-all-in-one-12v-8kw-lcd-remote-control-for-car-rv-indoors-p_010603672603?lang=da&currency=dkk&adp=gmc&country=DK&utm_source=google&utm_medium=cpc&utm_id=20402306398&ad_group=148940282582&ad_id=666931607993&utm_term=&gad_source=1&gclid=CjwKCAiA9IC6BhA3EiwAsbltOBc2W6Z8AN2P_FhAT1UTb_6MYXvGYN2-rWknJ1Jcb5iz_ZSR0Si1oxoCsx0QAvD_BwE


  • #16   23. nov Jeg har desværre ikke målt forbruget, kun taget data fra specifikationen på 0,51 liter pr time. Selve pumpen har åbenbart en standardspecifikation på 0,022 ml pr slag.
    Styringen fra Vevor har et max på 5,4 Hz. Det giver 0,43 liter pr time, som igen giver 4,0 kW. Så komme tabet, som jeg ved nærmere eftertanke tror er større end 20%, måske 30-40%. Dels fordi der kommer meget udstødning ud, (godt for sikkerheden, men dårligt for virkningsgraden), men jeg tror ikke blæseren er særlig effektiv. Når varmeapparatet kobles til et slangesystem med 6 udgange og 10-15 meter slange, faldet luftflowet, hvilket helt sikkert giver en dårligere varmeoverførsel fra brændkammeret.
    Så tager vi potentialet på 4 kW er der måske kun 2,5 kW tilbage.
    Den gamle Webasto havde større luftflow og mindre udstødning (men holdt jo op med at virke)
    Man kan få en pumpe på 0,028 ml pr slag, så stiger effekten det jo alt andet lige ca. 30%.
    0,022 ml pumpen angives mange steder for 1-4 kW brændere, så der er vist nogle der hiver specifikationerne lidt i halen. smiley
    #15, det her er ikke en varmepumpe, men en simpel brænder og det kan ikke sammenlignes på denne måde. Og ja, det skriver Vevor, men min pointe er jo netop at deres specifikation ikke kan passe.
    Nu tænker jeg lige over næste skridt, og måske er det nok varme til sommer (ikke nu), den bruges jo nok mest til at tørre, ikke til at varme.... smiley


  • Sven-otto P
    Sven-otto P Tilmeldt:
    aug 2022

    Følgere: 1 Svar: 5
    #17   24. nov Har en "8" kW kasse med håndtag hvor brænderen har samme mål som 5kw de passer også pakninger sammen osv .

    På minimum "1" bruger det omkring 4 liter i døgnet og på max er det nok tæt på en liter i timen .
    SL du skriver at dit wabasto fik sværere og sværere ved at starte, har du tjekket gløderøret.hvis det ikke har været åbnet i årevis kunne det tænkes at det er slagget til .

    Kan se man kan købe små netrør til gløderøret

    Jeg har haft problemer med dårlig forbindelse og gammelt batteri ved opstart hvor den bruger rigtig meget strøm , så slukker den bare 🙂 og bliver mere og mere sovset inde i og så ender man op med en røgmaskine når endelig der kommer gang i skidtet (andre der har prøvet det?)😄.

    Er ret glad for mit kinafyr ,men ville gå ret langt for at få gang i et wabasto det er bare en anden verden, og man kan finde folk på youtube der ved hvad de snakker om i modsætning til de resterende 95% som lever i en illusion om at blive store youtuber 😁




  • #18   28. nov #17 Gode input, og det var også mine første handlinger. Specielt fordi Webasto'en meldte lav spænding. Men jeg målte over 12 volt lige før stikket med 12 ampers belastning, så det var ikke det. Brænder og gløderør var helt rene.
    Har haft den skilt ad igen derhjemme, loddet nye ledninger på de afklippede, renset stik.
    Hjemme i værkstedet starter den hver gang nu. smiley Men jeg fandt aldrig nogen fejl.
    Vevor'en starter hver gang og er ret uproblematisk, bortset fra at den simpelt hen ikke leverer den lovede varme.
    Og med min vindmåler og et termometer på et multimeter, har jeg målt hastigheder og temperaturstigninger.
    Webasto: Dieselforbrug iflg pumpe giver forbrug på 5,5 kW og varmeydelse på 4,8 kW, flow på 198 m3/h uden kanalslange
    Vevor: Dieselforbrug på 4,0 kW og varmeydelse på 2,9 kW, 154 m3/h uden kanalslange, med slange falder den til 128 m3/h, men temp stiger en lille smule.
    Det lavere flow mener jeg resulterer i, at der kommer meget uens flow ud af de forskellige dyser i kahytten.
    Til gengæld bruger Vevoren kun halv så meget strøm i drift, så det hænger jo sammen.
    Lige nu kan den ikke holde båden varm, men den står jo på land.
    Nu går jeg lige og tænker på næste skridt, fordi måske skal jeg ikke bruge så meget varme om sommeren, men vil gerne spare på strømmen.
    Men Vevor'en leverer altså under 60% af det lovede.


Kommentér på:
Vevor dieselvarmer, ny 5 kW installation i sejlbåd

Annonce