{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Montering af opvaskemaskine 700 kr.
  • slå græsset - Akut 700 kr.
  • udskift af jord med muld i bede 3.000 kr.
  • Grillreperation 400 kr.
  • Fill gas boiler/gasfyr with water - showing low water pressure 999 kr.
  • Elektriker 400 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Afprøvning af Suzuki DF15A på land
  • #1   31. mar tænker godt du kan bruge spulemuffe, men det bedste er en balje/tønde og fyld vand som minimum 10 cm over kavitationspladen..

    profilbillede
  • #2   31. mar Hvis du bruger spulemuffe kan du få kølestråle blot ved impelleren drejer rundt, du laver jo selv trykket med vandslangen. Næsten uanset hvor slidt impelleren er, vil der være stråle, så skal du være sikker skal den i en balje som Steen skriver.

  • #3   31. mar Hej

    Tak for input.

    Jeg har ikke haft held til at finde en passende tønde 😀

    Hvor suger den vand ind (jeg er faktisk i tvivl om hvor jeg kan få den spulemuffe til at sidde fas)t ?

    MVH


    Thomas


  • #4   31. mar Hej

    Ja. Jeg kan sagtens se jeres pointe.

    Ved I hvor på billedet den suger vand ind ?

    Det skal jo være på benet for at man overhovedet kan bruge muffen til noget.

    Jeg er bekymret for om det er under kaviarionspladen og så vil muffen jo slet ikke slutte tæt.

    MVH


    Thomas


  • #5   31. mar den tager vand ind gennem gællerne markeret med rødt, så har du den dyppet i vand til den blå markering svarer det til du sejler med motoren.

    Jeg har ikke lige målene på din motor, men vil tro en 90 liters murerbalje fra jem og fix vil kunne bruges? Evt klodset op så du får den rette dybde.


    profilbillede
  • #6   31. mar 26,1cm fra bund af finne til kavitationsplade, og en 90l firkanet murerbalje er 29 høj, så den er som skabt til formålet. Og så har børnene jo et havebassin til sommer smiley

    profilbillede
  • #7   3. apr Jeg har en Suzuki DF 15 fra 2003. Der står hver A, B eller C nogen steder.
    Den har ingen gæller men en plade med huller under kavitationspladen.
    Der er 27 cm fra undersiden af pladen til nederste punkt.
    Og er helt enig med Per smiley
    Motoren skal selv vise at den kan suge. Øreklapper snyder... Fjerner man impelleren kommer der stadig vand. Og på min kan man slet ikke.
    Så den rigtige 20-literspand eller en bajle til 60 kr er den rigtige løsning, hvis lige man justerer lidt med vinklen og vandstanden.
    Og så har jeg observeret noget mærkeligt med min Suzuki 15 DF i baljen.
    Giver man fuld gas, vil den ikke rigtig. Jeg rensede karburatoren ca 10 gange, men uden godt resultat. Så prøvede jeg at sætte den i gear i baljen med fuld gas.
    Alle problemer forsvandt. Ja, og så var der ikke mere vand i baljen....
    Min konklusion endte med at udstødningstrykket var for lavt til at motoren kunne komme af med gassen, med mindre propellen var i gang og trak masser af vand med. Har en tilsvarende Yamaha som ikke gør sådan. smiley
    Suzukien vejer 6-8kg mindre og går som en drøm. Fin motor, og god fornøjelse med den. Yamahaen kan så noget andet....
    Skulle den have tomgangsproblemer skriver du lige igen


    profilbillede
  • #8   5. apr Hej

    Tak for jeres input. Min motor er magen til Laue-7000’s. Her kan man næppe bruge øreklapperne overhovedet.
    Jeg er også enig i, at det må være bedre at få impelleren til at arbejde selv, da det er den jeg vil teste.
    Tak for tilsagn om yderligere hjælp.
    Jeg skal nu have fundet mig en tønde.


  • #9   7. apr Jeg checkede lige en 90l rund murerbalje fra jemogfix jeg havde liggende, den har indvendig må 31cm til kanten og min Suzuki DF80A kan få dækket op til kavitationspladen, så den burde i alt fald kunne bruges til din også

    https://www.jemogfix.dk/murerbalje-rund-90-liter/1193/9027207/



  • #10   13. apr Hej

    Ved afprøvning i den nye balje, kan jeg ikke se nogen vandstråle (sladrestråle), men der bobler vand ud ved skruen.

    Så har jeg haft afmonteret gear, så jeg kunne komme til impeller (se foto). Er den virkelig så slidt, så den ikke kan pumpe kølevand ?

    Jeg har rengjort indvendigt i ben, impeller incl. hus og smurt, men ved afprøvningen efter samling, har jeg samme resultat. Ingen kølestråle.

    Jeg leder efter en tegning af kølesystemet, da det undrer mig, at jeg ikke kan blæse luft gennem rørsystemet og tænker om der kan sidde et tilstoppet filter, jeg ikke kender til.

    Er der nogen idéer ?

    MVH


    Thomas


    profilbillede
  • #11   13. apr filter er der ikke, men som udgangspunkt skal du have vandet som minimum 5-10 cm over kavitationspladen, pumpen kan ikke suge vandet op den skal være i vandet.

    evt prøv forsigtigt med lidt trykluft baglæns fra hullet ved sladre strålen og se om der er gennemgang


  • #12   13. apr Altså umiddelbart ser impelleren fin ud. Med det lille forbehold at navet i impelleren ikke har sluppet vulkaniseringen til gummiet. Det har jeg engang set på en gammel Volvo Penta diesel. Da vi til sidste startede motoren med vandpumpen åben, kunne vi se akslen køre rundt, men impelleren stod stille. Det kan man ikke på sammen måde på en påhængsmotor, men så må man prøve at vride den på akslen og hive lidt i den.
    Mht til evt. tilstopning. Jeg har engang med succes prøvet med et stykke ståltråd eller svejsetråd fra sladrestrålens udgang og baglæns. Der kan sikkert sidde nogle indtørrede saltrester, og man burde ikke rigtig kunne beskadige noget.
    Og det helt banale, kavitationspladen skal være dækket. Kan den suge luft i stedet for vand, gør den det.
    Har du på fornemmelsen at den løber varm?
    Som jeg har læst det, ryger det mest kølevand ud sammen med udstødningen gennem navet. Det vil det jo stadig gøre selv om sladrestrålen er stoppet. Ikke fordi det er OK, men det kunne jo hjælpe med at lokalisere fejlen.


  • #13   13. apr Kommer lige i tanke om noget mere
    Min motor har mulighed for at skrue en ekstern skyllestuds på på højre side af motoren, over kavitationspladen. Man skruer en en skrue ud, og skruer en studs på.
    Hvis skruen mangler eller det er studsen der sidder der, suger den nok luft ind, hvis hullet er over vandlinien
    https://www.crowleymarine.com/d/tech_article/owners-manual-df99-df15-submerged-motor-99011-94j15-03b


  • #14   13. apr Hej

    Studsen sidder faktisk over vandspejlet. Det kan måske være problemet, selvom jeg da har strammen proppen.
    Jeg prøver noget i morgen.

    MVH


    Thomas


  • #15   16. apr Har lige et forslag mere: Havde engang en Evinrude 70 4t = Suzuki.
    Fin kølestråle, men motoren løb varm når den fik mere end halv gas.
    Efter at have prøvet stort set alt, fandt jeg en eksploderet tegning på boats.net.
    Der kunne jeg se, at pakningen ved impelleren sad forkert. Så slutter impelleren ikke tæt mod dækslet, og kører bar det meste vand med rundt. Da sladrestrålen nok sad først på kølekredsløbet, blev der ikke noget tilbage til rigtig køling.
    https://www.boats.net/catalog/suzuki/outboard/2003/15hp/df-15elk3-beginning-vin-01501f-371001/water-pump
    Stålpladen skal op mod impelleren.
    Sidder der en feder i akslen (nr 14) som der skal ? smiley
    Prøv at holde vandslangen på skyllehullet (og en hånd for sien).
    Så burde der jo komme vand igennem motoren.
    Hvis der gør, må det jo være vandpumpen.
    Hvis ikke, må det være længere oppe.
    Og har du gearet taget af, kan du jo bare holde slangen på røret som går ned i vandpumpen (nr 6 på linket)


  • #16   17. apr @12, man kan også glemme at sætte noten i ved montage "har jeg hørt fra en ven".😳 Heldigvis opdagede "vennen" det hurtigt inden båden kom i vandet

  • #17   18. apr # 16 Nemlig, men jeg synes jeg skrev det på en pæn måde smiley
    Og her på siden kan man godt indrømme fejl. Vi siger det ikke videre smiley


  • #18   24. apr Hej

    Tak for input. Jeg har fået kølestråle nu.

    Det viste sig, at jeg faktisk havde overset en kanal med meget lille diameter. Efter at have haft en papirklips og noget postevand igennem kom det til at fungere.

    Forinden nåede jeg da også og inspicere impelleren én gang til, da jeg var bekymret for om den drejer med rundt. Det gør den.

    Tak for linket, det har jeg manglet

    MVH

    Thomas


Kommentér på:
Afprøvning af Suzuki DF15A på land

Annonce