{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.247 visninger | Oprettet:

Yamaha F60 årg 2002 kan ikke starte. {{forumTopicSubject}}

Hej

Jeg har aldrig været i så "deep shit" med at fejlsøge eller få startet en 4T motor men en gang skal være den første og håber på nogen herinde med godt kendskab til påhængsmotorer.

Motoren er karburator version (4 stk) med meget få drifttimer ... omkring de 34.
Den har (desværre) ikke været brugt meget de sidste 2år og ikke blevet tømt for benzin over vinteren dog skyllet med vand efter hver tur.
Netop i år skulle den bruges og ja.......så kører den slet ikke optimalt.
Vi har været på havet 2X og den startede halvt dårligt men gik ok i tomgang når den blev driftvarm.
I mellemområdet haltede den noget og ved fuld gas lød den anderledes men ikke metallisk eller usund og kunne plane.
På land kunne jeg konstatere at den havde svært ved at tage gassen og gik som nævnt uroligt i mellemområdet ca 2200 omdr/min præcis som i vandet.
Karburatorene har været skilt ad flere gange men alt er rent og der er hul igennem dyserne og efterfølgende blæst med trykluft.
Alle O-ringene ved karburatorene er skiftet til org Yamaha og karburatorene er pakket med en speciel resistent flydende pakning, MEGET forsigtigt suppleret til eksisterende pakninger.
Svømmerstand er ok og bolden bliver hård ved pumpning.
Kompressionen er fin når den turnes med en 1/2" skraldenøgle dvs fast og "smutter" efter kompressionstakten.

Den kunne godt starte i begyndelse af sæsonen men det er gradvist blevet værre og nu kan den allerhøjst halte 2-3sek ved startforsøg.
Benzinen er frisk og der er absolut ikke vand i.

Der ER gnist på alle tændrør men jeg synes gnisten er lidt lidt fesen og ikke særlig fed.
Tændrørene er nye dvs fra starten af sæsonen og lugter (selvfølgelig) af benzin.
Statoren er ohm'et til 320ohm og spænding målt til 8,6V ac (rms) ved turning.
Toppunktsføleren switcher fint ved drejning af svinghjulet.
Begge dobbelt tændspolerne synes jeg måler MEGET lavt på primærsiden ca 0,5ohm og primærsiden kan jeg slet ikke måle?! Skal den ikke ligge på 3-4k ohm ift stel?
- Kan CDI boksen være under mistanke eller peger det på tændspoler smiley

Ser frem til jeres input smiley


Spar penge på din bilforsikring

Kommentarer på:  Yamaha F60 årg 2002 kan ikke starte.
  • #1   10. okt 2017 Hej Jan.
    Jeg har en f40 4 cylindret Yamaha 4takt fra 2006 med karburator holdende, som kører perfekt. hvis den passer overens med din skal du være velkommen til at komme forbi og bytte tændingsdele osv. Så du kan få løst dit problem..

    Mvh Christian
    Marineservice-Sjælland.dk


    profilbillede
  • #2   10. okt 2017 hvis man kan justere ventiler på den model, så vil jeg starte med at tjekke spillerummet med søgerblad,
    jeg har oplevet en puls swits på en vandscooter som målte ok ,men motoren gik fint i tomgang over ca 3300 rpm begyndte den at hakke i det og højerer oppe gik den af lort , ny giver og problemet var løst, .
    held og lykke med fejlfindingen ,


  • #3   10. okt 2017 Hej Christian

    DET tilbud tager jeg helt sikkert mod smiley
    F40/50/60 deler en hel del og kan jeg blot få udelukket tændspolerne er jeg nået et godt stykke videre.

    Kenneth......du er inde på noget der og jeg fik tanken for nogle uger siden men ville undre mig over hvis spillerummet kunne ændre sig med så stort udfald over ret kort tid men det ryger da på To-Do listen igen.

    Jeg har netop målt på den ene tændspoles sekundær og som nævnt er der ingen gennemgang fra tændrørshætte til stel MEN måler man fra hætte til hætte (dobbeltspole) er der sørme 14,6k ohm.
    Den anden måler jeg i morgen og vender tilbage.

    Tak for inputtet.


  • #4   11. okt 2017 Undskyld for OT........ Men det er fan...... mig god stil det der Christian B.
    Håber du får løst dit problem..


  • #5   28. maj 2018 Så startede bæstet sgu her for 15min siden smiley

    Jeg valgte at gå "all-in" på karburatorene og købte nye (dyre) pakninger samt fik ultralydsrenset alle 4stk.
    Sidstnævnte var ikke strengt nødvendigt da de så yderst rene ud og blæst igennem på kryds og tværs og dyserne det samme, men kan der hentes lidt ekstra i gangkultutur m.m. så skal det også med.
    De ultrafine huller i dyserne var tidligere blevet nøje inspiceret med baggrundslys og vendt og drejet men her lå fejlen ikke.

    Jeg er 90% sikker på at årsagen ligger i genbrug af pakningerne så det var en lærestreg i at købe NYE pakninger når tingene skilles ad men jeg havde aldrig drømt om at det kunne have SÅ stor indflydelse så motoren overhovedet ikke kunne starte.

    Mangler nu at just blanding og tjekke synkroniseringen.


Kommentér på:
Yamaha F60 årg 2002 kan ikke starte.

Annonce