{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • reparation af tv 2.000 kr.
  • Install a spotlight in leaving room 500 kr.
  • Håndvask sidder fast 625 kr.
  • Hæng hylder op 930 kr.
  • Så hurtigt som muligt 2.500 kr.
  • Rette mellemdør. kan ikke lukkes da den sidder for lavt. 900 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Hæk bølge
  • #1   29. mar 2008 Vil ikke mene bredden har noget som helst at sige, men til gengæld vil deplacementet give en større hækbølge, når skrogformen ellers er den samme. Så den store vil i dette tilfælde give størst hækbølge, men ikke pga. bredden.

  • #2   29. mar 2008 Jeg er enig med brian, der har mest med displacement at gøre, da det jo er det vand der displaces der kommer som hækbølge.. smiley
    Også derfor man bruger fatsacks til at få båden til at veje mere..


  • #3   29. mar 2008 Ved wakeboard bla..


  • #4   29. mar 2008 man skulle jo tro at når skroget er bredere vil den ligge mere oven på vandet. Noget vigtigt ved bølgen udover størrelsen er også den vinkel den får. Men fat sacks kan redde enhver bølge. Det koster bare lidt mere i benzin

  • #5   29. mar 2008 Laws>> Bredden har som sådan ikke noget at sige. I det nævnte tilfælde er skrogformen den samme; Man må derfor gå ud fra, at den større bredde netop skyldes det større deplacement, altså at de 2 både i sidste ende har omtrent samme dybgang. Da det er rumfanget under vandlinjen der i dette tilfælde afgør størrelsen på hækbølgen, er det rimeligt at antage at det skyldes deplacementet, som til gengæld medfører større bredde, men bredden er ikke det udslagsgivende i den forstand.

  • #6   29. mar 2008 okay:-), men en båd på 1225kg kan den ikk lave en ok bølge? Min tidliger bår doral 170 gav næsten ingen hæk bølge:

  • #7   29. mar 2008 den vejede vel heller ikke så meget? Er det indebors eller udenbors du snakker om? min vejer 1750kg tør og uden benz! den giver perfekt bølge




  • #8   29. mar 2008 Min stingray 556 vejer 816kg tørvægt, så kan du lige ligge 3-400kg oveni for benz og personer og udstyr, og den laver en flot hækbølge smiley

  • #9   29. mar 2008 Don>> Det er umuligt at svare på, da det ikke kun kommer an på vægten..I dit første spørgsmål har "vi" noget at sammenligne med (2 både, samme skrog, forskellig vægt) men man kan ikke "bare" sige at et skib med så og så meget deplacement giver så og så stor hækbølge;
    Et containerskib på 91.000 tons giver jo ikke en hækbølge der er 91.000 gange større end en båd på 1 ton...heller ikke ved 25kn.
    Så om din båd med et deplacement på 1225kg giver en ok hækbølge, kommer jo an på din fart, vanddybden og skroget.


  • #10   29. mar 2008 Brian: er du sikker på det? hvis en supertanker gik med 30 knob ville den vel lave kæmpe hækbølger? er det ikke ren probertionelt med displacement?? man kan jo ikke komprimere vand, så et sted bliver det jo skubbet hen.. bare en tanke smiley

  • #11   29. mar 2008 Morten J>> Har sejlet på skibe på +91.000t med 25kn og de laver forbavsende små hækbølger, selv med kun 30cm vand under kølen...
    Det er hovedsageligt skrogformen der afgør hækbølgens størrelse.


  • #12   29. mar 2008 Deplacement er lig vægten af fortrængt væske, hækbølgen opstår ligesom alle andre bølger af energi.

  • #13   29. mar 2008 Anders>> Tror vi er enige om hvad et deplacement er...men der er jo forskel på hvor meget af energien der omdannes til hækbølger.
    Og det er vel i dette tilfælde en Høj/stejl hækbølge vi vil have..ikke en aflang og flad, eller én der rejser langt under vandet. Energien er den samme, men det ændrer jo ikke ved at skrogformen bestemmer hvordan energien skal omdannes og i hvilken retning.


  • #14   30. mar 2008 hmm sjovt, jeg troede bestemt at det var ren displacement, da vand jo ikke kan komprimeres, tror du ikke bare hækbølgen så lille ud pga skibets størrelse? eller kommer den af det tilbagefald der er bag hækken, og så fordi de store skibe er mere spidse bagtil, så afrunder det hækbølgen..

  • #15   30. mar 2008 Ved ikke helt hvad du mener med "spids bagtil"? Om du mener at hækken er 3-kantet horisontalt eller vertikalt? For et moderne, større skib har en hæk der er forholdsvis fladbundet og desuden er vinkelret på diametralplanet..altså så modsat "spids" som det kan være.

    Synes godt nok det er utroligt svært at forklare præcist, det med hækbølger, men prøver alligevel på en anden måde at forklare hvorfor det er skrogformen der bestemmer hækbølgernes størrelse;

    Når skibet sejler, dannes der, ved både bov og hæk, 2 slags bølger; Tværbølger og Skråbølger. Tværbølgerne står vinkelret på diametralplanet, mens skråbølgerne er ca. 40 grader fra. Det er bovbølgerne der er størst, men da de "slikker hen langs siden" på skibet, forveksler mange dem med hækbølger.
    Når bov- og hækbølger mødes, kan deres energi enten lægges sammen eller ophæve hinanden. Hvis de ophæver hinanden, er der stort set ingen bølger at se. Dét der afgør om bølgerne interfererer, er bådens længde, sammenholdt med bådens fart. En tommelfingerregel siger, at afstanden mellem Bovbølgens top og Hækbølgens dal, er 0,9 x skrogets længde. Efterhånden som farten ændres, vil de to bølgetyper interferere mere eller mindre. Desuden sker der udpræget interferens hvis bådens længde er ½, 1, 1½, 2, 2½ osv. gange bølgelængden.
    Desuden medvirker skruens sugning også til enten at forstærke eller formindske effekten.

    Der findes flere formler der sammenhængende bruges til at udregne størrelsen på bov- og hækbølger, men skibets deplacement kan ikke direkte indsættes i nogle af formlerne; Det kan til gengæld længden og farten. Sammen med en konstant, kaldet "Frouds konstant" (der bla. bestemmes af skrogformen) kan man beregne ved hvilken fart de største bølger dannes.


  • #16   30. mar 2008 Hmm, spændende, altid dejligt at lære noget nyt, jeg troede det var ren displacement der bestemte det, da vandet (i mit hoved) jo bare presses væk, og da det ikke kan presses nedaf, må det jo komme som bølger.
    Men jeg kan se at der er da noget man lige kan læse lidt op på..
    Hvordan kan det så være at fatsacks hjælper på hækbølgen, er det fordi man ændre skrogets bredde og længde i vandet?


  • #17   30. mar 2008 Morten J>> Kender ikke lige det med fatsacks, men du øger jo bådens dybgang og dermed ændrer du på skrogets længde i vandlinjen og dermed skrogformen under vand.

  • #18   30. mar 2008 Det er vel de hvirvlers, der opstår omkring skroget, antal og energimængde der skaber energi til hækbølgen, hvis du tænker på sejlbåde der designes til race så søger man som oftest at øge vandlinien til max inden for rammerne af klassen, men man søger samtidig at minimere friktion = energi omkring skroget. Den facon der giver mindst energi/friktion er dråbeformen, det er også den man søger på fragtskibe, se blot på de nyeste designs fra Lindø, det er jo ikke små joller de laver men der er ikke meget hækbølge i forhold til størrelsen. Et skib jeg var styrmand på for snart mange år siden havde facon som en skotøjsæske, der lå ejerne af vandscooter og den slags på lur når vi sejlede ud, for der var hækbølgen enorm selv med lav fart.

  • #19   30. mar 2008 Det er rigtigt at Lindø-bygningerne har en undervandsform som en dråbe indtil en bestemt dybgang; Det mindsker faktisk hvirvelmodstanden til 1/16 i forhold til "skotøjsæskerne" som f.eks. ældre tankskibe. Hvirvelmodstanden medvirker bla. til de tværbølger der opstår ved hækken, så på dén måde begrænser dråbeformen bølgernes størrelse. Ved 16m dybgang er hækken knap så dråbeformet mere, men næsten flad i røven. Hvor meget det præcist påvirker bølgehøjden ved jeg ikke lige.

Kommentér på:
Hæk bølge

Annonce