{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.649 visninger | Oprettet:

Motor gik ud, ingen kølestråle {{forumTopicSubject}}

Hey, det drejer sig om en mercury 2 t 50 hk fra 84 ca.

Sejlede med fuld gas i et par minutter, pludselig ændrede motoren lyd og det virkede som om den sejlede en lille smule hurtigere, så jeg tænkte bare fedt...? Efter 30 sekunder ca, begyndte det at undre mig, lige i det jeg tog gassen lidt af stoppede motoren og begyndte at ryge ud af slangen hvor kølestrålen skulle komme ud, jeg fik hurtigt slukket motoren helt og åbnet motoren, der stod lidt røg op og den lød som om den brændte lidt, eller bare var meget varm....jeg opdagede der var lidt tang rundt om de gæller den suger køle and ind, det fik jeg fjernet, Jeg lå og flød lidt rundt, og motoren blev kølet af igen, så prøvede jeg at starte den igen, den startede egentlig helt normalt, men der kom bare en masse røg ud i stedet for kølestråle...

Jeg blev trukket i havn, og prøvede igen efter 45 min ca at starte den, men stadig igen køle stråle, og ud over det havde jeg svært ved at få gang i den...

Jeg tog båden op af vandet og kørte hjem med den, der hjemme kom heller ingen kølestråle, men den startede normalt og lød også normal.


Jeg har selvfølgelig slukket den hurtigt igen de gange jeg har tjekket om der kommer kølestråle.


Har jeg fået smadret hele motoren eller hvad? Nogen der ved hvorfor der ikke kommer nogen kølestråle?

På forhånd tak for hjælpen


Spar penge på din bilforsikring

Kommentarer på:  Motor gik ud, ingen kølestråle
  • #1   25. sep 2011 Jeg tror at da dit kølevandsindtag var stoppet af tang, blev din impeller brændt af, for den kan ikke tåle at køre tør for vand.
    At din motor starter normalt og køre normalt når den er kold, tyder på at den ikke har taget skade.
    Så i med en ny impeller.


  • #2   25. sep 2011 Tag en hurtig kompressionstest, den fortæller dig straks, om motoren har taget skade. Og ja...........ny impeller siger lige som sig selv, at det skal du forvente.
    At motoren pludselig har taget flere omdrejninger i nogle få sek. , tyder beklageligvis på, at også dine cyl. og stempler har været for varme. Stempler har udvidet sig ekstra meget, og skabt større kompression, og dermed mere power. Men det er også i det øjeblik, at aluminium på stemplerne, begynder at blive rykket af.
    Men en komp.test vil hurtigt fortælle, om alt er ok.


  • #3   25. sep 2011 okay, vil få skiftet den impeller hurtigst muligt så.

    hvordan får jeg taget en kompressionstest?

    håber bare ikke jeg har smadret hele motoren, det ville være så surt, og så på grundt af lidt tang smiley


  • #4   26. sep 2011 kan også være en af dine cylinder æder kølevand og at den så har gået rent da der ikke var mere kølvand;)

    men ja impeller og komptest
    helst komptest først;)


  • #5   26. sep 2011 Kompr.måler kan normalt købes i Biltema, HaraldNyborg, Thansen osv. osv. Søg evt. også på google. og køb dem online. De koster mellem 100-200.
    Måden den skal bruges på, er at du tager alle tændrør ud. Sætter tændrør i tændrørshætterne, og lader tændrør røre ved motorens stel. Hvis ikke du gør det, kan du bænde tændspoler.
    Så skruer du komp.måler ind i det første tændrørshul, og sætter håndtag til motor på fuld gas. Drej så på tændingsnøglen, og lad motoren køre ca. 5-10 sek. Aflæs hvad komp.tryk er i PSI, og gør det samme ved de resterende cyl. Forskel fra laveste til højeste måling, må ikke være mere end 10%. Aflæser du over 150PSI er din motor sund, super og fin. Mellem 125-150 PSI er motor stadig ok. Mellem 100-125 PSI er de bedste sømil spist fra denne motor, men kan dog stadig bruges til mange sømil endnu. Men der kan være startproblemer hvis motor er kold, og vil nok også gå lidt ujævn. Under 100PSI bør din motor renoveres.


  • #6   26. sep 2011 Kim, kan man ikke nøjes med at tage dødmands snoren af, så skulle der vel ikke ske noget med tændspolerne.

  • #7   26. sep 2011 Joo..........det kunne man også. Enig Kurt.

  • #8   26. sep 2011 okay, så må jeg invistere i sådan en komp. måler, det lyder simpelt nok..

    forstår ikke helt det kurt siger? hvis dødmandssnoren er taget af kan den da ikke starte?


  • #9   26. sep 2011 Hej, det vil sige at du ikke skal sætte tændrør i tændrørs hætter for at skåne dine tændspoler.

    Mvh. Kurt.


  • #10   26. sep 2011 Men motoren skal vel være tændt i 5-10 sek. Eller har jeg misforstået det? Det kan den jo ikke hvis dødmands snoren er taget fra? Så prøver den jo bare at starte...

  • #11   26. sep 2011 Og er denne fin nok? (link fjernet)

  • #12   26. sep 2011 Den tester du har fundet i Biltema er helt ok.
    Nå..........men motor skal jo IKKE starte og kører når du tester den. Tændrør er jo også taget ud. Man kører bare rundt med motoren v.h.a. starteren. Hvis du sætter tændrør i hætterne under testen, og lader dem røre ved stel, vil de jo stå og gniste. Og det er jo fin nok. Så ødelægger du ikke dine tændspoler. Eller du kan vælge Kurt`s løsning. Når man gør det, laver man elektrisk overgang til stel i motoren, så tændrør ikke vil slå gnister. Begge løsninger kan bruges.


  • #13   27. sep 2011 Husk at give fuld gas når du tester kompression.
    Det er en kendt fejl folk begår, og giver de ikke fuld gas, får de et forkert resultat, da motoren skal kunne trække luft ind når du måler.


  • #14   27. sep 2011 Det står også i den fremgangsmåde jeg har beskrevet længere oppe !

  • #15   29. sep 2011 Så er den målt,
    1 - 130 psi
    2 - 135
    3 - 140
    4 - 135 - 140 psi ca.

    Så er den vel stadig ok? Den er trods alt fra 84 ca...?


  • #16   29. sep 2011 Ud over det har jeg lige skiftet impelleren, så den er sejlklar igen smiley

  • #17   29. sep 2011 Super. Kompr.tryk er sgu` helt ok sømand.
    Ud på søen igen med den.


  • #18   29. sep 2011 Herligt.
    Det var til at overkomme.
    Du kan evt. montere et manometer så du kan overvåge dit kølevandstryk, så ser du med det samme hvis trykket falder.


  • #19   29. sep 2011 Manometer kan være en løsning.
    Ud over temp. alarm på min motor, har jeg sat ekstra temp.-føler i topstykket, og forbundet det til et termometer på instrumentbordet. Så kan du hele tiden holde øje med temperaturen, samt se når din thermostat åbner og lukker. Ud over dette, har jeg sat to små kraftige blå dioder på instrumentbordet, som er kørt ind over samme kreds som motorens alarmsystem. Så hvis temp. bliver for høj, ja så kan jeg se det på termometeret, alarmen hyler og lysdioder lyser kraftigt op. Ud over dette, er der bygget en sikkerhedskreds ind i motoren, så den automatisk selv slår ned i omdrejninger ved for høj temperatur.
    Det må siges at sikre sin motor i hoved og R..


Kommentér på:
Motor gik ud, ingen kølestråle

Annonce